
Der er udskiftning på næstformandsposten i Forbrugerrådet Tænk.
Camilla Erika Lerberg afløser Per Jensen og bliver ny næstformand i bestyrelsen.
Det skriver hun på LinkedIn.
"Stor tak til Rådsforsamlingen i Forbrugerrådet Tænk for valget til posten som næstforperson. Jeg er både glad for og taknemmelig over muligheden for at fortsætte det vigtige arbejde i vores bestyrelse," skriver hun i opslaget.
Camilla Erika Lerberg er direktør i Fairtrade-mærket Danmark og har været medlem af Forbrugerrådet Tænks bestyrelse siden 2022.
Hun har desuden en fortid i Red Barnet, som hun var en del af i over 13 år. Det var blandt andet i en stilling som chef for kommercielle partnerskaber og corporate social responsibility.
Formandskabet i Forbrugerrådet Tænk består nu af formand Jesper Olsen og næstformand Camilla Erika Lerberg.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"


















