Fiskeriaktører: Danske fiskevirksomheder holdes udenfor EU-døren, mens regeringen sidder på hænderne

Fra 29. marts kunne private virksomheder endnu en gang søge om tilskud til energibesparende projekter, da Erhvervspuljen åbnede for ansøgninger. Det er tiltrængt. Med en europæisk energikrise under opsejling og en global klimakrise, der allerede rusker i kloden – plus en CO2-afgift i horisonten – har grønne, energieffektive initiativer aldrig været så presserende, som de er nu.

Desværre er det ikke alle danske virksomheder, der kan ansøge. Faktisk er hele fiske- og akvakultursektoren udelukket fra Erhvervspuljen. Industrivirksomheder fra disse to sektorer bliver således mødt med et kontant afslag, hvis de forsøger sig med en ansøgning – uanset ansøgningens indhold og formål.

Ifølge Energistyrelsen finder vi årsagen i EU-lovgivningen, hvor sektorerne er udelukket fra EU-Kommissionens såkaldte Gruppefritagelsesordning. Den giver EU-landene mulighed for at yde særlige tilskud til virksomheder uden først at søge tilladelse hos EU-Kommissionen.

Ligebehandling på markedet bør være en selvfølge i dagens Danmark. For fiskeindustrien er virkeligheden desværre en anden

Poul Melgaard Jensen og Anne Mette Bæk

Hvorfor er fiskeindustrien ikke en del af Gruppefritagelsesordningen? Erhvervsstyrelsens svar er, at fiskeindustrien allerede har sin egen tilskudsordning: EU's fiskerifond. Og det er skam rigtigt nok.

Problemet er bare, at fiskerifonden kun understøtter energiordninger for primærerhvervene, mens senere led i fiskebranchen er siet fra. Fiskeindustrien råder altså ikke over sin helt egen eksklusive fond. Det bliver vi dagligt bekræftet i som repræsentanter for en række af Danmarks fiskevirksomheder.

Minimal støtte fra staten

Det er dog ikke det eneste sted, vi som branche er dårligere stillet end andre erhverv.

Vores treårige loft for statsstøtte – EU-Kommissionens såkaldte de minimis-grænse – ligger på blot 30.000 euro modsat stort set alle andre brancher, som staten kan understøtte med 200.000 euro over tre år. Også her er fiskeindustrien altså bagud på point.

Den nuværende lovgivning betyder helt konkret, at den lokale fiskeindustrivirksomhed nede på hjørnet ikke kan søge om støtte til klimavenlige, energibesparende tiltag gennem Erhvervspuljen, ligesom al statslig støtte til virksomheden ikke må overskride 30.000 euro de næste tre år. Slår vi derimod et smut forbi slagterivirksomheden på den anden side ad vejen, er der både mulighed for bevillinger fra den 3,9 milliarder store Erhvervspulje samt en treårig håndsrækning på knap en kvart million euro.

Det giver ganske enkelt ikke mening. Uligheden stopper dog ikke dér. For som et led i den seneste grønne skattereform vil regeringen nemlig oprette en grøn omstillingsfond på syv milliarder kroner som en hjælpende hånd til de energitunge virksomheder. En fond som vi blandt andet er med til at finansiere. Men EU-reglerne resulterer nok en gang i, at hele vores branche er fuldstændig afskåret fra at søge midler fra fonden.

EU's statsstøtteregler har til hensigt at skabe lige markedsvilkår for alle virksomheder, uanset sektor. For fiskeindustrien er resultatet dog præcis det modsatte. Lovgivningen i EU skubber os bagest i køen.

Går Energiministeriet mon ind for ligebehandling?

Vi står dog ikke uden kort på hånden. Faktisk gemmer EU's regelsæt på muligheder for at sikre fiskeindustrien entre til den tilsyneladende svært bevogtede Gruppefritagelsesordning.

Det viser en spritny advokatundersøgelse, der har kigget samtlige relevante reglementer og papirer i sømmene. Det har vi naturligvis påpeget overfor Energiministeriets folk, hvor vi ligeledes har tilbudt, at advokaten gennemgår mulighederne med dem. Tilbagemeldingen har indtil videre været total tavshed.