Forsker: EU spænder ben for sig selv i AI-kapløbet

Virksomheder kæmper med lovgivning
I stedet trives de store amerikanske teknologivirksomheder, hvis monopolistiske magt EU-Kommissionen i årevis igennem regulering på det digitale område og konkurrencelovgivning har forsøgt at bryde op. 

Resultatet blev en kompleks og tvetydig lovgivning, som har mødt modstand fra europæiske virksomheder og flere af EU's medlemslande.

Matilde Bro

Hvorimod de større teknologivirksomheder har flere ressourcer til at investere i complianceværktøjer og hurtigere kan tilpasse deres produkter til at efterleve lovgivningen, er det sværere for de små og mellemstore europæiske virksomheder.

EU-Kommissionens stålfasthed på, den indtil nu, fortsættende udrulningen af AI-lovgivningen trods dets uklarheder gør forordningen til endnu et eksempel på, hvordan EU har svært ved at finde balancen imellem regulering og innovation, regelsæt og investering.

Men nu ser det ud til, at EU-Kommissionen endelig har anerkendt, hvordan europæiske regeringer og virksomheder kæmper med den lovgivning, som havde til formål at gavne dem.

Onsdag 19. november fremlagde EU-kommissionen EU's digitale omnibus – den omtalte digitale simplificeringspakke – som blandt andet skal forenkle reglerne for EU's kunstig intelligens-forordning, der blev politisk vedtaget tilbage i december 2023.

Selvom EU-Kommissionen ikke mener, at den stopper uret for implementeringen af AI-lovgivningen, så sætter forenklingsreglerne de nye regler for høj-risiko-AI på pause. De skal nemlig først træde i kraft, når de nødvendige AI-standarder og compliance-værktøjer er tilgængelige.

Manglende forståelse blandt politikere
Anledningen til den digitale simplificeringsdagsorden trækker tråde tilbage til de interne og eksterne faktorer, som formede AI-lovgivningen.

Min forskning viser, at en mangel på kollektiv forståelse blandt de diplomater, embedsfolk og politiker, som forhandlede forordningen, om hvad EU's AI-lovgivning skal gøre, og hvem den skal regulere, har resulteret i overlap, uklare definitioner og nu forenkling af EU's egne regler.

Hvormed disse "AI-benspænd" svækker EU's position som en global reguleringsleder på det digitale område, så afspejler det også et paradigmeskift i EU-Kommissionens tilgang til teknologi, som siden starten af Ursula Von der Leyens andet kommissionsmandat er skiftet fra regulering til investering og innovation.

Tilbage i december 2023, da lovgivningen endelig blev politisk vedtaget efter 36 timers marathonforhandling, lykønskede diplomater, embedsværket og politikerne hinanden.

De havde formået at blive enige om verdens første regelsæt for anvendelse af kunstig intelligens. Men nu to år efter vil EU forenkle sine egne regler.

Dengang, under forhandlingerne, var der meget på spil for EU. EU havde muligheden for at blive den første jurisdiktion til at regulere AI og lave et regelsæt, som andre jurisdiktioner kunne efterfølge – ligesom vi har set med GDPR.

Et regelsæt baseret på europæiske værdier – en menneskecentreret, tillidsbaseret og rettighedsdrevet AI-udvikling.

Lovgivningen var derfor struktureret som en forordning for produktsikkerhed med særligt fokus på beskyttelse af fundamentale menneskerettigheder for at beskytte forbrugere mod de potentielle risici ved brugen af kunstig intelligens.

Kan lovgivning følge den digitale udvikling?
Selv OpenAI's topchef, Sam Altman, begyndte at efterspørge globale retningslinjer for at anvende kunstig intelligens og globale initiativer som G7, og OECD's AI principper efterlod et stort internationalt pres på EU's beslutningstagere. 

Spørgsmålet er nu, hvordan EU vil begrave sin reguleringsfortid, og hvem der så vil definere de globale regler, som baner vejen for anvendelsen og udviklingen af kunstig intelligens.

Matilde Bro

Det store internationale pres betød også at EU's AI Act blev et statussymbol for, hvordan EU kunne bibeholde sin position som en global reguleringsleder på det digitale område.

Men i takt med at Open AI lancerede ChatGPT, blev en stor del af den lovgivningen, som EU-Kommissionen havde præsenteret i 2021, og som medlemslandene og de politiske partier havde formuleret en position på, omskrevet for at inkludere GPAI-modeller.

Den konstante udvikling af generativ AI betegnede også, at AI lovgivningen nu ikke kun skulle omfavne anvendelsen men også udviklingen af kunstig intelligens. Flere af de store medlemslande som Frankrig og Tyskland begyndte at fokusere på, hvordan lovgivningen skulle omfavne de økonomiske og politiske fordele, som medfølger ved at udvikle AI på europæisk jord.

Lovgivningen skulle, udover at beskytte fundamentale menneskerettigheder, styrke innovation og gøre europæiske funderet virksomheder mere konkurrencedygtige. Paradoksalt har lovgivningen ikke vist sig at være ligetil for de små og mellemstore europæiske virksomheder, men nærmere det omvendte.

Det interne og eksterne pres forhastede lovgivningsprocessen og resulterede i at både normative, økonomiske og politiske interesser blev presset ind i lovteksten uden en kollektiv forståelse blandt diplomater, embedsværket eller politikere omkring, hvordan disse skulle prioriteres, eller hvem de skulle tilgodese.

Resultatet blev en kompleks og tvetydig lovgivning, som har mødt modstand fra europæiske virksomheder og flere af EU's medlemslande.

Vil EU begrave egen regulering?
Nu foreslår EU-Kommissionen en pause på dele af sin egen AI-lovgivning, som på den ene side kan siges at underminere legitimiteten af EU som en global reguleringsleder inden for det digitale område, men på den anden side afspejler et paradigmeskift i EU-Kommissionens tilgang til teknologi – et skift fra regulering til investering og innovation.

Den digitale omnibus er nemlig endnu et eksempel på, hvordan Ursula Von der Leyen forsøger at begrave hendes første mandats stærke reguleringsfokus – understøttet af eksempler som udrulningen af EU's kontinentale handlingsplan for kunstig intelligens og etableringen af en europæisk fond på 20 milliarder euro til opbygning af europæiske gigafabrikker inden for kunstig intelligens.

Spørgsmålet er nu, hvordan EU vil begrave sin reguleringsfortid, og hvem der så vil definere de globale regler, som baner vejen for anvendelsen og udviklingen af kunstig intelligens.

EU's medlemslande og EU-Parlamentet mangler stadig at "godkende" EU-Kommissionens digitale simplificeringsforslag, og Danmark kan vise sig igennem EU-formandskabet at have en væsentlig rolle at spille.