Anders Sparholt Jørgensen
Vibeke Pasternak JørgensenLars HjortnæsHer er medlemmerne, der skal afgøre Færøernes mulighed for WTO-medlemskab

Færøerne og Danmark har nu udpeget de medlemmer, der skal vurdere Færøernes mulighed for at blive medlem af organisationen WTO.
Der er i alt tale om syv medlemmer, som kommer til at udgøre det såkaldte paragraf 6-nævnet.
Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.
Ifølge den færøske hjemstyrelov er Paragraf 6-nævnet en måde at vurdere, i hvilke situationer Færøerne selv kan bestemme. Med spørgsmålet om færøsk medlemskab af verdenshandelsorganisationen WTO er det første gang, at nævnet tages i brug.
Det er lagmand Aksel V. Johannesen og statsminister Mette Frederiksen, der fælles har underskrevet en anmodning om at aktivere det særlige nævn.
Medlemmerne af nævnet bliver udpeget af regeringen og Færøernes landsstyre. Derudover består holdet også af tre højesteretsdommere.
Regeringen har valgt medlemmerne Anders Sparholt Jørgensen, der er afdelingschef i Lovafdelingen i Justitsministeriet, og Vibeke Pasternak Jørgensen, der er chef for Juridisk Tjeneste i Udenrigsministeriet.
Færøernes landsstyre udpeger Bjørn Kunoy, der er Færøernes repræsentationschef i Washington D.C., og Sjúrður Rasmussen, der er kommitteret i Lagmandens Kontor.
De tre sidste medlemmer er Højesteretspræsident Jens Peter Christensen, højesteretsdommer Lars Hjortnæs og højesteretsdommer Jens Kruse Mikkelsen.
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026





















