Højrefløjsleder har gjort miljøet til en ideologisk kampplads i Europa: "Jeg vil ikke give populisterne argumenter til at vinde stemmer"

BRUXELLES: Da de europæiske vælgere sidste gang gik til stemmeurnerne i 2019, blev valget i mange lande – inklusiv i Danmark – udråbt til et klimavalg.
Året efter skrev et bredt flertal hjemme i Folketinget under på en klimalov, der opsatte bindende mål for en 70-procents reduktion af drivhusgasser i 2030.
Og i Bruxelles kunne den nye EU-Kommission med den konservative kommissionsformand Ursula von der Leyen ved rattet præsentere EU’s Green Deal – en buket af grønne lovforslag, der skal hjælpe EU med at opnå klimaneutralitet i 2050.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Erhverv kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Erhverv
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- B 4 At sænke afgifterne på benzin og diesel til vejtransport til EU’s minimumsniveau (Skatteministeriet)Fremsat
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 78 At fratage KVINFO deres bevillinger på finansloven fra 2027 (Kulturministeriet)1. behandling
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Sådan støttede fagbevægelsen de røde partier økonomisk i 2024














