
Henrick Berendtsen fortsætter sin 13 år lange rejse i ISS.
16. november blev han udnævnt til landechef for ISS Danmark. En titel, der også kan betegnes som administrerende direktør.
Det oplyser han i et LinkedIn-opslag.
"Det er jeg oprigtigt superstolt af og ydmyg om. Jeg glæder mig helt vildt til at fortsætte min 13 år lange rejse i ISS. En rejse, som indtil videre har sendt mig rundt i stort set alle dele af den danske forretning," udtaler han.
Rollen er han allerede bekendt med, da han har bestredet stillingen midlertidigt som direktør siden september i år.
Han har siden 2010 været at finde i ISS, hvor han har varetaget flere lederstillinger heriblandt som driftspræstationsdirektør og som afdelingsdirektør.
Henrick Berendtsen lægger vægt på, at han ser frem til, at vi skal fortsætte vores kommercielle momentum og videreføre en global strategi ved navn OneISS.
I en pressemeddelelse fra ISS forklarer Carl-Fredrik Bjor, adm. direktør for ISS Northern Europe, at Henrick Berendtsen er blevet valgt efter en omfattende rekrutteringsproces.
“Jeg er glad for, at vi har fundet den helt rette kandidat i egne rækker,” oplyser Carl-Fredrik Bjor.
Med sig har Henrick Berendtsen en kandidat i business administration fra Copenhagen Business School.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet















