Debat

Tech-direktør: Danmarks næste regering bør hjælpe vækstlaget i dansk iværksætteri

Progressiv dansk iværksætterpolitik skal være med til at understøtte et positivt kredsløb i startup-miljøet, hvor succes avler succes, skriver Niels Martin Brøchner.

Virksomheder som Pleo, Lunar, VEO og mit eget Contractbook er bevis på, at Danmark sagtens kan producere succesfulde startups, skriver Niels Martin Brøchner.
Virksomheder som Pleo, Lunar, VEO og mit eget Contractbook er bevis på, at Danmark sagtens kan producere succesfulde startups, skriver Niels Martin Brøchner.Foto: Lisi Niesner/Reuters/Ritzau Scanpix
Niels Martin Brøchner
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er valgkamp i luften. Busser og stilladser er plastret til med partiformænd, DR afholder debatter og flere kandidater er allerede trukket i wind-breakeren for at dele flyers og dårlige pebermyntebolsjer ud på gader og stræder.

Imens har de politiske partier indledt kampen for vælgernes gunst. De kappes allerede om at overbyde hinanden med tiltag, der tiltaler Arne, Blå Bjarne og alle de andre tvivlere. Det eneste vi mangler er en valgdato og regnvåde valgplakater i lygtepælene på Dronning Louises Bro.

Heller ikke denne gang står iværksætterpolitik højest på den politiske dagsorden. Dels er demografien imod iværksætterne. Vi er ikke nok til at udgøre et vælgerhav, det giver mening at fiske i. Dels fordi de danske vælgere er mere optagede af sundhed, klima og inflation. Fair nok.

Temadebat

Hvordan gør vi iværksætterlivet mere attraktivt?

Erhvervsminister Simon Kollerup har udskudt de politiske iværksætterforhandlingerne flere gange over de sidste par år, og nu står vi overfor et valg, og dermed også afslutningen på valgperioden. Altinget Erhverv gør derfor status på Folketingets og regeringens indsats på iværksætterområdet de sidste tre år og ser frem mod næste valgperiode.

Hvordan har iværksætterne været stillet de sidste tre år? Hvad har konsekvenserne været af de udskudte politiske initiativer? Og hvad skal en kommende regering gøre for at hjælpe iværksættere?

Hvis du ønsker at deltage i debatten, er du velkommen til at skrive til [email protected].

Gennemtænkt iværksætterpolitik vil være en stor gevinst

Ikke desto mindre ville en mere progressiv og gennemtænkt iværksætterpolitik være en stor gevinst for Danmark. Nye virksomheder skaber flere arbejdspladser, øger konkurrencen, innoverer økonomien og sætter dansk erhvervsliv på verdenskortet.

Der er blandt andet også derfor, at lande som Spanien og Tyskland de seneste år har lanceret store startup-pakker med det formål at gøre det nemmere og mere lukrativt at starte egen virksomhed. 

Det kan Danmark lære af. Lad mig derfor præsentere en ydmyg politisk plan for at styrke den danske iværksætterøkonomi. For uanset hvem der vinder valget, må det være en politisk prioritering at sikre fremtidens arbejdspladser.

En nystartet virksomhed vil næsten altid ønske sig lavere skatter og en mindre administration. Det betyder nemlig flere penge og mere tid, man kan investere i sit projekt. Her er altid plads til forbedringer, men Danmark er for så vidt meget godt med.

Mit ærinde er derfor at styrke vækstlaget i det danske startup-miljø og skabe bedre vilkår for den næste generation af danske iværksættertalenter.

Vi står nemlig med en unik chance for at sætte turbo på dansk iværksætteri

Niels Martin Brøchner
Direktør, Contractbook

Vi står nemlig med en unik chance for at sætte turbo på dansk iværksætteri. De amerikanske fonde har fået øjnene op for europæiske startups, og da vi samtidig er begunstiget af en generation af dygtige iværksættere, står vi midt i en lille guldalder for dansk iværksætteri.

Virksomheder som Pleo, Lunar, VEO og mit eget Contractbook er bevis på, at Danmark sagtens kan producere succesfulde startups. Det skal vi udnytte til at skabe grobund for endnu flere succeser i fremtiden.

Når Silicon Valley vedbliver med at være et arnested for innovation, skyldes det, at man netop dyrker vækstlaget. Hver gang et nyt startup får succes, bliver en stor del af den værdi, der genereres, kanaliseret tilbage ind i startupmiljøet og brugt til at finansiere nye virksomheder.

Læs også

Eksempelvis er hele 649 virksomheder stiftet af Facebook-alumni, og tidligere PayPal-ansatte står bag mastodonter som Tesla, Youtube og LinkedIn. Det sker, fordi der er tradition for, at de ansatte får andel i virksomhendes vækst via warrants og optioner, som de så kan bruge til at stifte deres egne virksomheder.

Det er den samme logik, som har gjort Sverige til Europas hotspot for tech-startups. Eksempelvis er et tocifret antal virksomheder udsprunget af tidligere medarbejdere fra den svenske fintech-gigant Klarna.

Lavere beskatning og bedre finansiering

Og hvad forhindrer så denne logik i at gentage sig her i Danmark? Jo, at vi beskatter optioner og warrants lige så højt som al muligt anden indkomst. Dermed er warrants-ordninger ikke særligt lukrative, og når de endelig eksekveres, går en for stor del til det danske skattesystem i stedet for at blive geninvesteret i startupmiljøet.

Mit første forlag vil det derfor lyde: Gør forholdene for warrants og optioner mere attraktive. Det vil gøre det langt nemmere for unge danske talenter at samle erfaringer i succesfulde startups og samtidig tjene de penge, der tillader dem at udfolde deres potentiale.

Et andet vigtigt element er at sikre finansiering til de nystartede virksomheder. I dag er iværksættere enten afhængige af statslige fonde som innovationsfonden og vækstfonden, som har nogle svært gennemskuelige og mærkværdige kriterier, eller også skal de overbevise en af de få danske ’business angels’ om deres idé.

Dansk iværksætterpolitik skal være med til at understøtte et positivt kredsløb i startup-miljøet

Niels Martin Brøchner
Direktør, Contractbook

Der findes naturligvis virksomheder, der er bootstrapped, men ofte er det ikke en konkurrencedygtig model.

Vi mangler business angels i Danmark. Der er få rige i Danmark sammenlignet med eksempelvis USA, og dem vi har, de er typisk ikke så velstående som andre steder. De har derfor færre midler at investere for.

Startups er risikable investeringer. Kun ti procent klarer sig på sigt, så det er forståeligt, at danske investorer passer på deres penge og investerer dem mere sikkert.

En løsning kunne være at indføre et skattefradrag på tab i forbindelse med investeringer i unge virksomheder. Det vil gøre det mere attraktivt at investere i startups.

Man kan diskutere nøjagtig, hvad snittet skal være, for det er vigtigt, at man som investorer har hånden på kogepladen og deltager aktivt i at hjælpe sine virksomheder frem. Og vi skal naturligvis få det indrettet på en måde, så det ikke bliver til en skattefinte.

Idéen er at understøtte vækstlaget, da iværksættere, der selv har haft succes og opbygget en lille formue, vil have interesse i at lægge deres penge tilbage i startup-miljøet, hvor de ud over penge også kan bidrage med erfaringer.

Succes kan avle mere succes

Min opsummerende pointe lyder således, at en progressiv dansk iværksætterpolitik skal være med til at understøtte et positivt kredsløb i startup-miljøet, hvor succes avler succes, penge avler penge og innovation avler innovation.

Med de mange succesfulde startups, Danmark præsterer for tiden, har vi fået en fantastisk mulighed for at sætte gang i disse positive feedback loops. Det er derfor en oplagt opgave for Danmarks næste regering at sætte ind lige netop her, hvis man vil skabe et godt miljø for iværksætteri i Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Martin Brøchner

Direktør, Contractbook
master of arts, management (Westminister Business School)









0:000:00