Debat

Iværksætter: Coronakrisen viser, at vi skal skabe fremtidens iværksætteri nu

Coronakrisen stiller samfundet overfor store økonomiske udfordringer. Men der kan også opstå muligheder i krisetider. Det er iværksætteriet et eksempel på, og det har flere fået øjnene op for under pandemien. Vi skal tage bolden i egne hænder og iværksætte os ud af krisen, skriver Anders Fogh.

Mange er blevet iværksættere under coronakrisen, og det er der brug for, hvis vi skal helskindet ud ad krisen på den anden side, skriver Anders Fogh.
Mange er blevet iværksættere under coronakrisen, og det er der brug for, hvis vi skal helskindet ud ad krisen på den anden side, skriver Anders Fogh.Foto: Pressefoto/Startup Central
Anders Fogh
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

COVID-19 har haft konsekvenser for blandt andet økonomi og vækst. Dette er de fleste i Danmark enige om. Der er dog kun få, som giver et bud på, hvordan vi kommer ud af krisen og måske undgår nogle af disse konsekvenser.

Iværksætteri spiller i mine øjne nøglerollen til at hjælpe Danmark videre.

Vi står måske foran en konkursbølge, hvis vi skal tro på nogle fageksperter på de økonomiske områder, og det er meget muligt, at de har ret. I alle kriser er der nogle virksomheder, som stiller træskoene, men hver gang ser vi faktisk også nye virksomheder skyde op.

Corona har vist, at rigtig mange søger en anden life balance end ”blot” et 8-16-job, mange har opdaget, at selvom hjemmearbejde var besværligt, så skabte det en anden balance i hjemmet, og den vil mange ikke give slip på igen.

Anders Fogh
Iværksætter og stifter af Startup Central

Tag springet, og bliv iværksætter
Just Eat er jo et oplagt eksempel, som på mange måder må anses som et af landets største kommercielle IT-succeser, der sprang ud af boblen tilbage i 2000.

Jesper Buch har sidenhen gjort et kæmpe stykke arbejde, både for at gøre sig selv til iværksætternes ”grand old man” og for at tale iværksætteri op til allemandseje, og den støtter jeg 100 procent op om!

Vi står med den mest energiske generation, og det har nok aldrig været lettere at stifte virksomhed end nu. Derfor har vi et ansvar nu - tag springet. Deltid, fuldtid eller hobby betyder ikke noget, din hobby-virksomhed kan vokse sig til en deltids- og på sigt en fuldtidsbeskæftigelse.

Jeg har igennem de sidste tre år som iværksætter og ejer af netværket Startup Central set på udviklingen fra idé til fuldtid, og rejsen bliver bare kortere og kortere.

Mange af de iværksættere, jeg støder på, er meget velovervejede og realistiske, alle drømmer selvfølgelig, men vi bliver nødt til at forholde os til virkeligheden.

Jeg er sikker på, at vi kan iværksætte os ud af krisen med alle de alderslag som tager springet i øjeblikket.

Viser vejen ud af coronakrisen
Corona har vist, at rigtig mange søger en anden life balance end ”blot” et 8-16-job, mange har opdaget, at selvom hjemmearbejde var besværligt, så skabte det en anden balance i hjemmet, og den vil mange ikke give slip på igen.

Den store regning med konkurser, eller hvad der nu måtte komme, som følge af corona kan løses af dig og mig. Vi skal stifte virksomheder, vi skal tro på os selv og potentielt skabe arbejdspladser til Danmark.

Endnu vigtigere er, at vi skal give forbrugeren flere muligheder og øge vores konkurrence for at forbedre markedet. Du læste rigtigt, vi skal forbedre markedet ved at øge konkurrence.

Vi har set rigtig mange håndværkere gå den selvstændige vej som iværksættere, webshops, tøjproducenter og madvogne under corona, som nu jagter deres egen lykke, som det gamle ordsprog lyder: ”enhver er sin egen lykkes smed”.

Så nu er det bare at sætte tempo på dine idéer og forsøge at starte op nu.

Du vil ikke fortryde, at du startede, men du vil fortryde hvis du aldrig gjorde. Og det vil være ærgerligt for Danmark har brug for dig, vi skal skabe fremtidens iværksættere nu, før konsekvenserne af corona rammer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00