Fra 1. februar tiltræder Kaspar Mondrup i KMD's senior management i stillingen som direktør for energi- og forsyningsområdet.
Det oplyser KMD i en pressemeddelelse.
Kaspar Mondrup kommer fra en stilling som administrerende direktør hos Grønlands energiforsyning Nukissiorfiit og har desuden været direktør for software-virksomheden Sonlinc. Sammenfattet har den 50-årige direktør mere end 15 års ledelseserfaring at trække på i sin nye stilling.
"Jeg ser mange muligheder i at komme til KMD, og der er ingen tvivl om, at digitaliseringen af forsyningssektoren er mere spændende end nogensinde. KMD har gennem en længere periode opnået en stærk position med betydelige investeringer i produktporteføljen, hvilket vidner om en stærk tro på markedet og dets potentiale," siger Kaspar Mondrup.
KMD-direktør Merete Søby ser frem til, at Kaspar Mondrup skal være med til at løfte KMD's ambitioner: "Kaspar Mondrup er en solid industriaktør, som vi tror på kan løfte vores kunder og KMD op på det næste niveau og indfri potentialet yderligere."
Han overtager rollen fra Carl-Erik Vesterager, som skifter til en stilling hos Accenture efter 17 år hos KMD.
Kaspar Mondrup er uddannet it-ingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet og har en MBA fra Copenhagen Business School.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet

















