Bliv abonnent
Annonce
Debat

Lobbyister til anmelder: Du er ikke målgruppen for vores bog

Lobbyistens vej til magten er en grundbog, skrevet til alle, som gerne vil forstå, hvad lobbyisme egentlig er for en størrelse. Har Nikolaj Saadat overset det, skriver Lars Barfoed og Benny Damsgaard. 
Lobbyistens vej til magten er en grundbog, skrevet til alle, som gerne vil forstå, hvad lobbyisme egentlig er for en størrelse. Har Nikolaj Saadat overset det, skriver Lars Barfoed og Benny Damsgaard. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
23. september 2025 kl. 03.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Normalt ville vi ikke kommentere anmeldelser af vores egen bog 'Lobbyistens vej til magten'. Men vi er nødt til at gøre det, når Nikolaj Saadat i sin anmeldelse her på Altinget blandt andet skriver:

“Den er for banal til de professionelle, mangler konkrete værktøjer til de spirende – og efterlader dermed indtrykket af en introduktionsbog, der først og fremmest er skrevet til de helt uindviede.”

Det citat afslører nemlig, at anmelderen tilsyneladende ikke har læst forordet særligt grundigt – og derfor anmelder bogen på en forkert præmis. I forordet skriver vi meget tydeligt, at bogen først og fremmest netop er en grundbog for de uindviede.

Helt konkret skriver vi:

Skulle vi have skrevet en lærebog for erfarne, professionelle lobbyister, ville det have været en helt anden bog.

Lars Barfoed og Benny Damsgaard
Hhv. tidligere minister og pressechef, Konservative

“Bogen er en grundbog, skrevet til alle, som gerne vil forstå, hvad lobbyisme egentlig er for en størrelse, og hvordan det foregår – eller burde foregå. Og ikke mindst til de mange, som i deres virke har brug for at søge indflydelse på politik, men har behov for nogle flere redskaber til det.”

Det er helt fair, at en relativt erfaren lobbyist som Saadat ikke synes, han har fået det store ud af bogen. Det har dog heller ikke været formålet – hvilket også tydeligt fremgår af forordet.

Skulle vi have skrevet en lærebog for erfarne, professionelle lobbyister, ville det have været en helt anden bog, som de sikkert lige så godt kunne have skrevet selv.

30 cases med lobbyprojekter

Det virker i øvrigt, som om andre anmeldere har formået at læse forordet, inden de gav deres dom. Således skriver Alexander Nepper på Netavisen Pio i sin anmeldelse:

“En tilgængelig og velskrevet bog, der giver både indblik og refleksion – også til dem, der ikke til daglig færdes på Slotsholmen.”

Læs også

Og Peter Lautrup i Berlingske skriver:

“Lærebogen er bygget pædagogisk op. (…) Den lærenemme vordende lobbyist bliver godt rustet til at komme i gang.”

Endelig mener Saadat ikke, at vi trækker på vores ”unikke erfaringer og viser forskellen mellem det vellykkede lobbyinitiativ og det mislykkede”.

Her kan vi kun henvise Saadat og andre interesserede til de knap 30 cases med gode og mindre gode lobbyprojekter i bogen.

Men det kan selvfølgelig være, at han også overså dem. 

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026