
Hos Mejeriforeningen i Bruxelles skal man lede efter en ny cheflobbyist.
Nuværende direktør for foreningens Bruxelles-afdeling, Kirsten Holm Svendsen, går nemlig på pension ved udgangen af august.
Det oplyser Mejeriforeningen i en pressemeddelelse.
Kirsten Holm Svendsen har været at finde på gangene i EU-hovedstaden siden 2008, hvor det ikke kun er de danske mejeriinteresser, hvis interesser hun har varetaget i den periode.
I en årrække har hun nemlig været bestyrelsesmedlem i både Den Europæiske Mejeriorganisation samt medlem af den Internationale Mejerisammenslutning, hvor hun også er formand for sammenslutningens komité for mejeripolitik.
Og ifølge Henrik Damholt Jørgensen, der er direktør i Mejeriforeningen, er det en yderst kompetent kapacitet, som nu ikke længere skal gå i brechen for de danske mejerister i EU.
"Kirsten Holm Svendesen har ydet en afgørende indsats for dansk mejeribrug og sikret en stærk forbindelse mellem Danmark og EU".
Jagten på en afløser for den erfarne cheflobbyist er gået i fuld gang, hvor Kirsten Holm Svendsen bliver på posten i Bruxelles, indtil at jagten indstilles.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet



















