Analyse af 
Erik Holstein

Mette Frederiksens kamp mod bureaukrati og pseudoarbejde har været en fuser

Det er seks år siden, Mette Frederiksen først blæste til kamp mod bureaukrati og akademisering, men siden da er det offentlige bureaukrati kun vokset. Med LA's krav om en egentlig bureaukratilov bliver kampen mod bureaukrati forstærket frem mod næste valg, og regeringen er tvunget til snart at levere.

Slet ikke tilfreds: Ingen tvivl om, at Mette Frederiksen (S) mener kampen mod bureaukratiet alvorligt, men udviklingen er ikke desto mindre gået den forkerte vej.
Slet ikke tilfreds: Ingen tvivl om, at Mette Frederiksen (S) mener kampen mod bureaukratiet alvorligt, men udviklingen er ikke desto mindre gået den forkerte vej.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Erik Holstein

Mette Frederiksen var krystalklar, da Altinget interviewede hende:
Bureaukratiet var vokset ud af kontrol i en akademiseret og over-administreret offentlig sektor. Der skulle gøres op med akademisk pseudoarbejde og indføres en ”fingrene væk”-reform, der gav mere magt til den lokale ledelse. Det blev sagt med ildhu og engagement, ingen tvivl om det var en dagsorden, Mette Frederiksen brændte for.

Det var i 2018, knap et år før hun blev statsminister.

Siden da er der ansat stadig flere administrationer over hele linjen i den offentlige sektor. Det gælder kommunerne, hvor den kraftige vækst i antallet af akademikere siden kommunalreformen bare er fortsat, det gælder i regionerne, hvor der ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er kommet 144 procent flere akademikere siden 2008, men det gælder også i staten, som regering og folketing har et direkte ansvar for. En pæn del af stigningen er kommet i Mette Frederiksens tid som statsminister.

Altinget logoErhverv
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget erhverv kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00