
Mette Frederiksen var krystalklar, da Altinget interviewede hende:
Bureaukratiet var vokset ud af kontrol i en akademiseret og over-administreret offentlig sektor. Der skulle gøres op med akademisk pseudoarbejde og indføres en ”fingrene væk”-reform, der gav mere magt til den lokale ledelse. Det blev sagt med ildhu og engagement, ingen tvivl om det var en dagsorden, Mette Frederiksen brændte for.
Det var i 2018, knap et år før hun blev statsminister.
Siden da er der ansat stadig flere administrationer over hele linjen i den offentlige sektor. Det gælder kommunerne, hvor den kraftige vækst i antallet af akademikere siden kommunalreformen bare er fortsat, det gælder i regionerne, hvor der ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er kommet 144 procent flere akademikere siden 2008, men det gælder også i staten, som regering og folketing har et direkte ansvar for. En pæn del af stigningen er kommet i Mette Frederiksens tid som statsminister.
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Jakob Ellemann-Jensen fortryder, at han blev forsvarsminister
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største




















