Mette Østergaard
Nikolaj KoppelTidligere DI-direktør og chefredaktør bliver indholdschef hos Podimo

Mette Østergaard har fået nyt arbejde som indholdsdirektør for Podimo Danmark.
Det skriver hun i et opslag på LinkedIn.
Mette Østergaard var senest public affairs- og kommunikationsdirektør i Dansk Industri. Her stoppede hun i september 2025, efter en omorganisering i DI, hvor public affairsafdelingen blev en del af det politiske direktørområde.
I kølvandet på dette forlod Mette Østergaard DI's direktion efter knap halvandet år i stillingen. Tidligere har Mette Østergaard været chefredaktør for Berlingske, chefredaktør på TV 2 News og politisk redaktør på Politiken.
"Som ny indholdsdirektør for Podimo i Danmark får jeg ansvaret for at udvikle og drive det indhold, som endnu flere vil lytte til. Det er en fantastisk spændende og vigtig opgave. Indholdsmæssigt, kommercielt og teknologisk," lyder det fra Mette Østergaard.
Podimos tidligere indholdsdirektør, Nikolaj Koppel, indtræder i en nyoprettet stilling som direktør for global indholdsstrategi.
Mette Østergaard starter i stillingen 1. marts 2026.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet



















