
Morten Skov Christiansen er ikke blevet afskrækket af tre en halv måned som fungerende FH-formand. Han har søndag kastet sig ind i formandskampen og meldt sit kandidatur til posten.
Det skriver han på Facebook.
"Ærlig talt lå det jo ikke i kortene, at det var lige nu, der skulle findes en ny formand for FH. Men i sidste ende har det alligevel ikke været en svær beslutning. Jeg kan mærke, at det er det rigtige at stille op," skriver Morten Skov Christiansen på Facebook.
Her nævner han også, at han blandt andet vil kæmpe for, at fagbevægelsen viser sit værd for de unge.
I et interview med Finans siger formandskandidaten desuden, at han vil kæmpe imod den stigende pensionsalder.
Morten Skov Christiansen har været fungerende formand for FH, siden Lizette Risgaard trak sig efter anklager om upassende adfærd. Anklagerne blev siden bekræftet i en advokatundersøgelse, som Morten Skov Christiansen præsenterede konklusionerne af i starten af august.
Ifølge FH viste undersøgelsen også, at topledelsen i organisationen ikke havde handlet utilstrækkeligt i sagerne omkring Lizette Risgaard.
Før han blev fungerende formand, var Morten Skov Christiansen næstformand gennem otte år i LO og FH.
Den nye formand skal vælges på en ekstraordinær kongres 7. september.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- B 4 At sænke afgifterne på benzin og diesel til vejtransport til EU’s minimumsniveau (Skatteministeriet)Fremsat
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 78 At fratage KVINFO deres bevillinger på finansloven fra 2027 (Kulturministeriet)1. behandling
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Sådan støttede fagbevægelsen de røde partier økonomisk i 2024

















