
I juni blev Helle Harbo Holm ansat som presse- og kommunikationschef hos Kriminalforsorgen. Nu oplyser hun på LinkedIn, at hun fra 1. oktober bliver kommunikationschef i Nationalbanken.
"Nogle gange opstår der muligheder, man ikke havde set komme, og som simpelthen er så gode, at man er nødt til at gribe dem, mens de er der. Også selv om timingen ikke er helt optimal," skriver hun.
Før Helle Harbo Holm kom til Kriminalforsorgen arbejdede hun i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune. Først som kommunikationschef og senere som konstitueret sekretariatschef.
På LinkedIn understreger Helle Harbo Holm, at skiftet alene handler om, at hun fik tilbudt en bedre mulighed.
"Til det lyder mit svar, at jeg kun har godt at sige om min tid i Kriminalforsorgen. Min beslutning er et tilvalg af en mulighed, som for mig er så god, at den bare skulle gribes," skriver hun.
Helle Harbo Holm er uddannet journalist ved Journalisthøjskolen, og hun har tidligere arbejdet hos Danmarks Statistik i mere end ti år.
Omtalte personer
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris




















