Uddannelsesledere: Uden investeringer i professionshøjskolerne bliver iværksætterstrategien hul

Til gengæld er der en kæmpe samfundsgevinst at hente ved at bruge penge på at ruste fremtidens sygeplejersker, bioanalytikere, socialrådgivere, lærere, pædagoger, ingeniører, bygningskonstruktører og alle de andre fagprofessionelle, som professionshøjskolerne uddanner, med innovative kompetencer.

Erfaringsmæssigt er afkastet flerfoldigt – både målt på antal iværksættere og innovative løsninger på samfundets største udfordringer.

Tre opfordringer til politikerne

Den politisk besluttede iværksætterstrategi er et godt tiltag. Men den rækker ikke. Hvis vi vil have et robust, bæredygtigt og innovativt Danmark, skal der investeres dér, hvor praksis møder innovation.

Faktum er, at vi ved at integrere entreprenørskab i professionshøjskolernes uddannelser, styrker de studerendes evne til at bidrage aktivt til samfundet og drive udviklingen og implementeringen af nyt inden for deres fagområder. For undervisning, træning, sparring og feedback kan udstyre flere med et innovativt mindset.

Hvis vi vil have et robust, bæredygtigt og innovativt Danmark, skal der investeres dér, hvor praksis møder innovation.

Bjarne Grøn, Erik Maass Løvgren, Thomas Kastrup-Larsen & Anni Stavnskær Pedersen

Vi opfordrer derfor politikerne til hurtigst muligt at:

1. Oprette en målrettet pulje til innovation og entreprenørskab på professionshøjskolerne.
2. Sikre langsigtede investeringer i innovationsmiljøer og makerspaces på professionshøjskolerne.
3. Anerkende professionshøjskolernes rolle i at skabe handlekraftige dimittender – både som medarbejdere og iværksættere.

Større behov end hidtil

I en tid præget af teknologiske gennembrud, globale udfordringer og nye reformer i Danmark på for eksempel uddannelses- og sundhedsområdet er betydningen af entreprenørskab på professionshøjskolerne større end nogensinde før.

Investering i entreprenørskab handler ikke blot om at lære studerende at blive iværksættere, der starter egne virksomheder.

Det handler i ligeså høj grad om at klæde de studerende på med kompetencer til at være forandringsagenter på arbejdsmarkedet i deres job som for eksempel sygeplejersker, pædagoger og bygningskonstruktører.

For når studerende på deres uddannelsesinstitutioner får entreprenørskabsundervisning og adgang til inkubationsmiljøer, der udvikler et entreprenant mindset, lærer de at spotte muligheder, udfordre vanetænkning og implementere innovative løsninger, der adresserer udfordringer.

Både VIA og UCN deltager i ÖKS Interreg-projektet 'Scandinavian Growth Creators II' hvor studerende over de seneste to år har samarbejdet med flere end 100 medarbejdere fra over 50 virksomheder om at løse konkrete og relevante udfordringer.

Vores klare erfaring fra projektet er, at det booster læring inden for innovation og entreprenørskab, når studerende samarbejder med praksis om at udvikle løsninger. Samtidig opnår de studerende viden til at udvikle de professioner, de uddanner sig til.

To stærke eksempler

At der gør en kæmpe forskel at ruste studerende med viden og metoder til at 'tænke ud af boksen’' beviser de to konkrete eksempler herunder:

Shaping New Tomorrow er etableret af to studerende fra den nordjyske professionshøjskole UCN og har revolutioneret herremode med tøj, der kombinerer komfort, funktionalitet og stil.

Vi når ikke førerfeltet som innovativ nation uden at uddanne fremtidens arbejdskraft med et innovativt mindset.

Bjarne Grøn, Erik Maass Løvgren, Thomas Kastrup-Larsen & Anni Stavnskær Pedersen

Gennem innovative materialer og produktionsmetoder har Shaping New Tomorrow opnået markant udbredelse og vækst i Europa og er et bevis på, at en entreprenant vision og praksisnær uddannelse kan føre til succesfulde virksomheder og nye arbejdspladser.

Quadsat er startet af to ingeniørstuderende fra den midtjyske professionshøjskole VIA University College med afsæt i den entreprenante ånd, de har fået med fra deres praksisrettede uddannelse.

Virksomheden udvikler dronebaserede løsninger til at teste og kalibrere satellitantenners ydeevne. Ved at udnytte ny teknologi imødekommer virksomheden et kritisk behov i den globale kommunikationssektor.

I alt har studerende fra VIA og UCN gennem de seneste år etableret flere end 125 virksomheder inden for en række forskellige brancher, mens de stadig var under uddannelse.

Tallet er glædeligt. Men det samfundsmæssige potentiale er langt, langt større.

Lad os udnytte potentialet

I dag er situationen, at de relativt små beløb, professionshøjskolerne har til at uddanne fremtidens arbejdskraft i innovation og entreprenørskab, primært stammer fra eksterne donorer, som professionshøjskolerne selv bruger ressourcer til at søge om penge fra.

Eksempelvis har både VIA og UCN modtaget godt én million kroner fra Fonden for Entreprenørskab og desuden et millionbeløb fra EU-projekter inden for entreprenørskab.

Midlerne rækker til, at det i dag er cirka 40 procent af de studerende på professionshøjskolerne i Nordjylland og Midtjylland, der møder innovation i deres uddannelse, viser en opgørelse fra Fonden for Entreprenørskab.

Med flere investeringer fra politisk side kan både antal og afkast blive langt højere. Den mulighed bør et klogt samfund gribe. For vi når ikke førerfeltet som innovativ nation uden at uddanne fremtidens arbejdskraft til eksempelvis sygehuse, skoler og det private arbejdsmarked med et innovativt mindset.