Danske Iværksættere: Vi har verdens dygtigste iværksættere. Men vi holder dem fast i en spændetrøje

Over 90 procent af de danske iværksættere oplever, at bureaukrati, administration og fragmentering i EU’s indre marked bremser deres vækst. Danmark er blandt verdens letteste lande at starte en virksomhed i og også blandt de bedre at drive den i.

Men i det øjeblik virksomheden begynder at vokse, og især hvis den vil ud over landets grænser, bliver udfordringerne markant større. Skalering er dér, hvor det knækker.

Tre centrale dagsordener

Set i det lys er der stadig tre helt centrale erhvervspolitiske dagsordener, som ikke er lukket, og som bør prioriteres i de sidste måneder før et valg: skalering, kapital og enkelhed.

For det første spænder fragmenteringen ben for innovation. Iværksættere er netop dem, der udfordrer vaner og udvikler løsninger, som gør hverdagen lettere og mere effektiv for os alle.

Men alt for mange gode idéer stopper ved hjemmemarkedet, fordi hvert nyt land reelt kræver, at virksomheden opfinder sig selv på ny. Effekten er, at færre løsninger bliver udbredt. Det er en pris, vi alle betaler.

For det andet hæmmer fragmenteringen erhvervsdynamikken. De komplekse regler favoriserer de største og ældste virksomheder, som har ressourcerne til store compliance-afdelinger. Nye udfordrere presses ud, længe før de når at true status quo.

Hvis erhvervsministeren skal sætte et varigt aftryk i de sidste måneder af valgperioden, bør fokus derfor være på at konsolidere, forenkle og fjerne de barrierer, der allerede i dag holder iværksættere tilbage.

Simone Skovshoved
Chef for politik, presse og partnerskaber, Danske Iværksættere

En analyse fra Dansk Industri viser, at en stor del af det økonomiske råderum i Danmark hviler på ganske få virksomheder. I C25-indekset er Ørsted den eneste virksomhed med rødder efter årtusindskiftet. Også blandt de største unoterede virksomheder er gennemsnitsalderen høj.

Det gør dansk erhvervsliv sårbart. Når udskiftningen blandt de største virksomheder er lav, og når vækstvirksomheder næsten konsekvent søger mod udlandet for at skalere, mister vi talent, dynamik og fremtidig vækst.

Men måske vigtigst af alt mister vi evnen til selv at definere fremtiden. Det teknologiske kapløb afgør allerede i dag, hvem der sætter dagsordenen globalt. I USA er otte ud af de ti mest værdifulde virksomheder under 50 år gamle.

Europa halter ikke efter, fordi vi mangler talent – men fordi vores strukturer ikke tillader, at nye virksomheder vokser hurtigt nok.

Fra Amsterdam til Athen

Hvis erhvervsministeren skal sætte et varigt aftryk i de sidste måneder af valgperioden, bør fokus derfor være på at konsolidere, forenkle og fjerne de barrierer, der allerede i dag holder iværksættere tilbage.

Noget kan ikke løses fuldt ud inden et valg. Men meget kan. Regeringen kan eksempelvis sætte en klar dansk linje i de europæiske forhandlinger om det såkaldte 28. regime – en frivillig fælles europæisk selskabsform, der giver virksomheder mulighed for at operere under ét regelsæt på tværs af EU. Én selskabsret.

Én compliance-struktur. Én juridisk ramme at skalere ud fra. Så det bliver lige så let at vokse fra Amsterdam til Athen, som fra Aarhus til Assens.

Endelig må de nationale rammer adresseres. Danmarks høje beskatning af investeringer og aktieindkomst svækker incitamentet til at investere i vækstvirksomheder. Selskabsskatten reducerer lysten til at investere i innovation. Og pensionsformuer kanaliseres i dag i høj grad til udenlandske konkurrenter frem for danske iværksættere.

De sidste måneder før et valg er en mulighed for at vælge tempo frem for tøven – og slippe verdens dygtigste iværksættere fri af fragmenteringens spændetrøje.