AE-Rådet: Sådan gør Bødskov Danmark rigere – med hjælp fra disse ministerkollegaer

Samlet set går det godt for dansk erhvervsliv. Der er vækst i økonomien og beskæftigelsen. Nogle virksomheder siger, at de mangler medarbejdere, men det har erhvervslivet sagt i 11 år, mens beskæftigelsen er buldret videre.

Andre er usikre på, hvordan den geopolitiske situation vil udvikle sig, og hvor hårdt de bliver ramt af nye toldsatser.

Slå koldt vand i blodet

Heldigvis er dansk erhvervsliv robust, for mens eksporten til USA er faldet i forhold til 2024, er den steget til resten af verden. Danske virksomheder har således været gode til at opdyrke nye markeder, efter at de højere toldsatser til USA blev annonceret.

Samtidig har eksporten til USA, der kan pålægges told, været faldende i nogle år. Samlet er det kun omkring tre procent af Danmarks samlede eksport, der fysisk flytter sig fra Danmark til USA. Trumps toldcirkus er ikke ubetydeligt for den enkelte virksomhed – men for den samlede danske økonomi har det mindre betydning, end man måske lige tror.

Hvis erhvervsministeren vil gøre Danmark rigere, bør han gå efter politiske tiltag, der øger produktiviteten på den lange bane.

Sofie Holme Andersen
Cheføkonom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Så Morten Bødskov skal slå koldt vand i blodet i forhold til de skiftende toldmeldinger og fokusere på produktiviteten.

Stigende produktivitet er det, der har skabt den danske velstand. Og produktiviteten har været udfordret i 2020’erne. Så politikerne bør skubbe på initiativer, der kan øge produktiviteten.

Produktiviteten stiger, når man laver flere produkter eller serviceydelser af samme kvalitet med samme arbejdskraft, eller – med samme arbejdskraft – laver samme antal produkter og serviceydelser, men af højere kvalitet. Så hvordan forbedrer man produktiviteten?

Uddannelse og teknologi er vejen frem

Politisk er det en oplagt mulighed at uddanne mere og bedre. Det kan Morten Bødskov ikke klare alene. Det kræver hjælp fra både beskæftigelsesministeren og undervisningsministeren – og måske endda uddannelses- og forskningsministeren. Men uddannelse øger produktiviteten.

Det kan man gøre ved, at flere får jobrettede kurser (AMU-kurser), at flere ufaglærte løftes til faglært niveau, eller at folkeskolen gøres mere ressourcestærk, så flere får bedre forudsætninger for at tage en uddannelse.

De mange nye, der er kommet til på arbejdsmarkedet i det seneste beskæftigelsesopsving, har dæmpet produktivitetsudviklingen, fordi der er oplæringsomkostninger, og de har muligvis mindre uddannelse.

Sidemandsoplæring vil hjælpe dem et stykke af vejen, men en del af dem vil formentlig have gavn af videre- eller efteruddannelse, enten i form af målrettede kurser eller mere længerevarende tiltag.

Uddannelse vil hjælpe produktiviteten opad. Uddannelse er dog ikke et quickfix, hvor politikerne kan påvise store effekter på produktiviteten, inden valget bliver udskrevet.

Her er det det lange seje træk, der skal til, og kontinuerligt fokus på emnet.

En anden mulighed for at øge produktiviteten er at sætte ind blandt virksomhedernes investeringer. En række små og mellemstore virksomheder bruger i dag ikke den mest optimale teknologi i forhold til deres produktion. Det kan de få hjælp til hos de teknologiske institutter, men de gør ikke nok brug af det i dag.

Mere optimal brug af teknologi vil også øge virksomhedernes produktivitet. Det er muligt, at erhvervsministeren skal have hjælp fra finansministeren for at give de teknologiske institutter bedre finansiering eller øgede muligheder for at hjælpe virksomhederne.

Hvis erhvervsministeren vil gøre Danmark rigere, bør han gå efter politiske tiltag, der øger produktiviteten på den lange bane.