Djøf: Vi har brug for politisk lederskab, når ESG kommer i modvind

ESG lyder teknisk, men det handler om noget helt konkret: Om hvorvidt virksomhederne passer på klima og miljø (E), om de tager ansvar for menneskene på arbejdspladsen (S), og om de bliver ledet ordentligt med klare regler, ansvar og gennemsigtighed (G).
Når ESG fungerer, kan man mærke det i hverdagen: I kulturen, i beslutningerne og i den måde, man driver forretning på.
Derfor rynkede jeg brynene, da jeg læste i Børsen, at den danske børselite skruer ned for diversitet efter pres fra Trump, og at fire ud af ti danske bestyrelser i store selskaber er rene herreklubber.
Når ord som diversitet og inklusion glider ud af vokabulariet, og når mål for eksempelvis kvinder i ledelse bevæger sig fra forpligtelser til løse ambitioner og udglattende skåltaler, er det konkret mærkbart.
Det er et klart signal om, hvad der prioriteres på ledelsesgangene.
Vi skal ikke lade os slå ud af kurs
Jeg forstår godt, hvorfor det sker. ESG-rapportering er blevet et juridisk og politisk minefelt. Virksomheder med global forretning navigerer både i EU-krav og et internationalt klima, hvor mangfoldighed og kultur er blevet et stridspunkt.
Har man USA-eksponering, kan risikoen for juridiske angreb stige, og så bliver fristelsen stor til at bruge debatten til at skrue ned for formuleringerne. Og potentielt også handlingerne.
Og netop derfor er det en særdeles vigtig opgave for vores politikere at holde fast i roret og kursen.
For hvis ESG reduceres til rituel rapportering, forspilder vi muligheden for at arbejde datadrevet med at fremme sunde, produktive og attraktive virksomheder, der formår at bruge hele talentmassen og skabe arbejdspladser, som mennesker kan holde til og præstere i.
Vi skal ikke bruge motorsaven på vores krav til ordentlige arbejdsforhold, diversitet, ansvarlig styring og gennemsigtighed.
Anne Waagstein
Formand, Djøf Privat
Djøf organiserer 15.000 vidensarbejdere i private virksomheder. De sidder med jura, compliance, HR, risikostyring, strategi og rapportering. De omsætter krav til handling. De ved, at S og G er afgørende for, om man kan rekruttere, fastholde og udvikle de kompetencer, som dansk vækst afhænger af.
Derfor er det problematisk, når S og G nedtones. For det er her, vi ser, om ESG-rapportering flytter noget:
Om kvinder og mænd har lige adgang til ledelse og udvikling. Om der er en kultur, hvor man kan sige fra, uden at det koster på karrieren. Om arbejdsmiljøet understøtter høj kvalitet uden at slide mennesker ned. Og om governance, incitamenter og transparens belønner langsigtede beslutninger frem for kortsigtet gevinst.
Her skaber ESG bundlinje: Gennem bedre ledelse, lavere sygefravær, mindre medarbejderomsætning, færre skandaler og højere produktivitet.
Gå forrest også i stiv modvind
Jeg har et budskab til Danmarks næste erhvervsminister: Stå fast og gør det enklere at gøre det rigtige. For ja, der er brug for forenkling.
EU’s bæredygtighedsrapportering skal være proportional og til at arbejde med, især for virksomheder, der løfter opgaven for første gang. Men forenkling er ikke lig afvikling.
Når der skæres ned, skal det være på de værdiløse dobbeltregistreringer og overflødige datapunkter – dem er vi alle gerne foruden – men vi skal ikke bruge motorsaven på vores krav til ordentlige arbejdsforhold, diversitet, ansvarlig styring og gennemsigtighed.
Vi har brug for både folkevalgte og virksomheder, der tør gå forrest for bæredygtige arbejdspladser og ordentlig ledelse, også når der er stiv modvind.
Anne Waagstein
Formand, Djøf Privat
Hvis vi vil styrke dansk konkurrencekraft, er det netop her, vores folkevalgte kan levere.
- For det første: Skab en offensiv dansk linje i EU, hvor Danmark presser på for simplere standarder, men samtidig forsvarer, at CSRD-rapportering skal være ambitiøs, så virksomhederne sætter tilstrækkeligt høje mål.
- For det andet: Løft kvaliteten af ESG-data. Krav uden kvalitet bliver til varm luft. Her kan ministeren styrke vejledning, klare krav til revisorerklæring og et mere ensartet tilsyn, så virksomheder, investorer og medarbejdere kan stole på tallene.
- For det tredje: Gør det lettere at gøre det rigtige på arbejdspladsen. Støt fælles skabeloner, digitale værktøjer og kompetenceforløb, så rapportering bliver en anledning til bedre arbejdsmiljø, mindre diskrimination og klare roller og ansvar i ledelsen.
Vi har brug for både folkevalgte og virksomheder, der tør gå forrest for bæredygtige arbejdspladser og ordentlig ledelse, også når der er stiv modvind. Det er sådan, vi bygger konkurrencedygtige virksomheder i et land, hvor vækst i stigende grad skabes af viden, tillid og mennesker.
Og det er sådan, vi står stærkt, når vindene blæser den anden vej.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- B 4 At sænke afgifterne på benzin og diesel til vejtransport til EU’s minimumsniveau (Skatteministeriet)Fremsat
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 78 At fratage KVINFO deres bevillinger på finansloven fra 2027 (Kulturministeriet)1. behandling
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Kampen om EU’s pengekasse splitter mulige danske regeringspartnere
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
















