Bliv abonnent
Annonce
Debat

Venstre: De mange benspænd for en dansk aktiekultur skader erhvervslivet 

Jeg tror egentlig gerne, danskerne vil investere, men for mange er det vanskeligt og uoverskueligt at komme i gang, skriver Linea Søgaard-Lidell.
Jeg tror egentlig gerne, danskerne vil investere, men for mange er det vanskeligt og uoverskueligt at komme i gang, skriver Linea Søgaard-Lidell.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix
16. februar 2026 kl. 12.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når jeg ser frem mod det sidste år af denne folketingsperiode, er der særligt én ting, der blinker med neonbogstaver på den erhvervspolitiske to do-liste.

Vi mangler stadig at få ryddet op i de mange regler, som spænder ben for, at danskerne for alvor kommer i gang med at investere. Vi burde få sparket ordentligt gang i aktiekulturen hos danskerne.

Bevares, det er blevet bedre de senere år, men vi halter stadig langt efter eksempelvis vores svenske eller norske naboer.

Tag bare aktiesparekontoen, som vi i Venstre var med til at indføre, og som giver nogle skattefordele, når man investerer sine sparekroner. I dag har 600.000 danskere en aktiesparekonto, men i Norge og Sverige har henholdsvis 1,9 og 4 millioner mennesker en aktiesparekonto.

Læs også

Og det viser sig direkte på børsen. Svenskerne har i årevis fået børsnoteret langt flere virksomheder end os og har i dag lidt over tre gange så mange børsnoterede virksomheder end herhjemme, når man opgør det per indbygger.

Virksomheder forlader Danmark

Det er et problem af flere årsager. For det første får danskerne simpelthen for lidt ud af deres surt optjente sparepenge. Inflationen æder nemlig danskernes opsparinger, i stedet for at de penge kommer ud og arbejder og bliver til flere.

Det giver også problemer for vores virksomheder. De må nemlig søge til udlandet efter risikovillig kapital – og det gør de i stor stil. Det er jo let at starte en virksomhed i Danmark, men alt for svært at skalere den.

Det kan ikke være rimeligt, at man i praksis skal være skattejurist for at undgå fejl og forstå de forskellige skatteregler, når vi skal investere.

Linea Søgaard-Lidell
Erhvervsordfører, Venstre

Det er ret vildt, at vi siden årtusindeskiftet kun har skabt 14 virksomheder, der har nået en værdi på 1 milliard dollar, men tilsvarende deprimerende er det, at ni af dem har flyttet deres hovedkvarter ud af Danmark, blandt andet i jagten på kapital.

Jeg tror egentlig gerne, danskerne vil investere, men for mange er det vanskeligt og uoverskueligt at komme i gang. Og det kan jeg ærlig talt godt forstå.

Skattejurist for at undgå fejl

Lad os bare tage fat om beskatningen eksempelvis: Nogle afkast beskattes efter realisationsprincippet, hvor skat først betales ved salg. Andre beskattes efter lagerprincippet. Det gør sig gældende for aktiesparekontoen, hvor man løbende betaler skat af gevinster, man ikke nødvendigvis har taget hjem.

Samtidig afhænger skattesatsen af, om afkast beskattes som aktieindkomst, kapitalindkomst eller pensionsafkastskat. Og som om systemet ikke allerede var komplekst nok, har vi i Danmark valgt at pålægge skattesystemet endnu et lag af kompleksitet.

Man skal nemlig også holde øje med Skats positivliste, som opdateres årligt. Hvis en ETF er udpeget her, så skal den beskattes som aktieindkomst i stedet for kapitalindkomst.

Hvad nu, Bødskov?

Da SVM-regeringen præsenterede sit regeringsgrundlag i december 2022, var det spækket med erhvervspolitik.

Meget af dette er i dag gennemført. Andre initiativer – herunder regeringens længe ventede globaliseringsstrategi – mangler fortsat at se dagens lys.

Samtidig nærmer valgperiodens afslutning sig, uden at der endnu er udskrevet valg. Det rejser spørgsmålet: Hvad skal erhvervsminister Morten Bødskov (S) prioritere i den resterende del af valgperioden?

Det sætter Altinget Erhverv til debat.

Ønsker du eller din organisation at deltage i debatten, kan du kontakte Malte Dan Møller Henriksen.

Og så er der jo også lige det, at ETF’er altid bliver lagerindkomstbeskattet, så danskere får lov til at aflevere en andel af deres afkast årligt – i modsætning til, hvis de havde valgt at købe eksempelvis den samme aktieeksponering via en dyrere investeringsforening, hvorved de kunne udskyde beskatningen til realisationstidspunktet.

Forpustet? Det er jeg også. Det kan ikke være rimeligt, at man i praksis skal være skattejurist for at undgå fejl og forstå de forskellige skatteregler, når vi skal investere.

Erfaringer fra blandt andet Sverige og Norge viser, at enklere og mere overskuelige systemer gør det lettere for flere at investere. Der er derfor behov for at rydde op i kompleksiteten og skabe mere gennemskuelige rammer for investering i Danmark.

Lykkes det, bliver det lettere for almindelige danskere at investere deres opsparing, og lettere for danske virksomheder at rejse kapital, vokse sig større og skabe flere arbejdspladser i Danmark.

Det er afgørende for Danmarks konkurrenceevne på lang sigt. Det vil vi i Venstre lægge os i selen for.

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026