
Jens-Peter Saul skal efter næsten 14 år ikke længere være koncernchef i Rambøll. Bestyrelsen for ingeniørvirksomheden har besluttet, at tiden er kommet til at sige farvel til den øverste direktør.
Det oplyser Rambøll i en pressemeddelse.
"Da vi nu nærmer os den næste strategiperiode, er vi blevet enige om, at det er tid til at give stafetten videre til en ny koncernchef, der både kan udvikle og eksekvere strategien i de kommende år. Det er derfor et velovervejet ledelsesskifte," siger bestyrelsesformand Claus V. Hemmingsen.
Jens-Peter Saul tiltrådte som administerende direktør for Rambøll i 2012. Siden har han stået i spidsen for virksomhedens udvikling fra en stor nordisk ingeniørvirksomhed til en af Europas største arkitektur-, ingeniør- og rådgivningsvirksomheder.
"At være koncernchef for en stor organisation i næsten fjorten år er lang tid, og jeg er stolt, når jeg ser tilbage på, hvad vi har opnået," siger Jens-Peter Saul.
Han blev i oktober udråbt af Times Magazine som en af verdens 100 mest indflydelsesrige ledere inden for grøn omstilling.
Jens-Peter Saul fortsætter i sin nuværende stilling, indtil man har fundet hans afløser.
Rambølls bestyrelse har igangsat arbejdet med at finde en ny koncernchef og forventer at sætte navn på den nye administerende direktør i løbet af de kommende måneder.
Omtalte personer
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Vismænd med opsigtsvækkende forslag: Vil give klassiske fagforeninger særlig skattefordel
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026





















