Pernille Blach Hansen
Simon KollerupRegionsdirektør bliver formand for nyoprettet råd
Regionsdirektør i Region Midtjylland Pernille Blach Hansen er udnævnt som formand for regeringens nyoprettede råd "Forum for Offentligt-Privat Samarbejde".
Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.
”Jeg ser frem til at tage fat på arbejdet som formand for det nye forum. Vi har en vigtig opgave i at bidrage med løsningsforslag, der kan fremme og udvikle samarbejdet mellem det offentlige og private. Min erfaring er, at et stærkt samarbejde kan resultere i bedre velfærd og gode løsninger for borgerne,” siger Pernille Blach Hansen i pressemeddelelsen.
Det nye forum erstatter det tidligere Forum for Udbud og får et styrket fokus på samarbejde mellem offentlige og private aktører. Samtidig styrkes forummet med repræsentanter fra lønmodtagerorganisationerne.
”Forum for offentligt-privat samarbejde skal være et aktivt omdrejningspunkt for at udvikle innovative løsninger og løfte for eksempel den grønne dagsorden. Det er jeg sikker på, at det nye forum kan bidrage til,” siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) i pressemeddelelsen.
Forum for offentligt-privat samarbejde er nedsat for en periode frem til 1. oktober 2022 og består af 17 medlemmer.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for at sekretariatsbetjene Forum for offentligt-privat samarbejde.
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Jakob Ellemann-Jensen fortryder, at han blev forsvarsminister
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største





















