S: Ringe sprogkundskaber bremser eksportfremstød i Tyskland

Den stadig nye tyske regering har sat en spændende kurs for udviklingen af Tyskland.

Hovedelementerne er grøn og klimavenlig med fornyelse af blandt andet energiforsyning og dertil massive investeringer i den digitale udvikling.

Det er områder, hvor dansk erhvervsliv har stærke kompetencer og erfaringer. Vi kan bidrage til omstillingen af Tyskland med vedvarende energikilder. Vores referencer er i orden ved, at Tyskland i 43 år var Danmarks primære handelspartner, viser tal fra Dansk Industri.

Dansk Metal har afdækket, at hvis Danmark kan eksportere lige så meget til Sydtyskland som til Nordtyskland, kan vi hente 19.000 arbejdspladser og 32 milliarder kroner. Det er tankevækkende.

Korte forsyningslinjer er afgørende

Men der er flere gode grunde til, at samhandel med Tyskland bør prioriteres.

Én af de vigtige lektier, som virksomhederne tager med videre fra coronakrisen, er, at korte forsyningslinjer er afgørende i en foranderlig verden. Pludselig så vi en asynkron nedlukning af produktionen forskellige steder i verden og stigende fragtpriser, som gjorde forsyningskæder sårbare.

Eksport handler ikke kun om håndtryk og underskrivningsceremonier på topchefniveau, hvor sprogkompetencerne ofte er gode

Orla Hav (S)
Erhvervsordfører

Nu hverken tror eller håber jeg på en ny pandemi i nærmeste fremtid, men det har været en øjenåbner, at de moderne virksomheder, som har udnyttet, at globaliseringen har bragt verdens lande tættere på hinanden, pludselig stod med et problem.

Det vil være et selvstændigt argument for tættere samhandel mellem Tyskland og Danmark, at vi er nærmeste naboer med muligheder for korte forsyningslinjer.

Samtidig tvinger klimakrisen os til at tænke nyt. Det er langt mere bæredygtigt at handle med vores naboer, end det er at sejle store containerskibe med varer tværs over Atlanterhavet.

Vi ser allerede i dag en trend, som går i retning mod lokalt producerede varer, og jeg tror, at vi kommer til at se langt mere af den slags, i takt med at resten af verdens lande får øjnene op for den grønne omstilling. For danske virksomheder kan det betyde, at Tyskland er et mere attraktivt marked.

Endelig er der det helt lavpraktiske hensyn, at både Danmark og Tyskland er medlemmer af EU, og det gør det alt andet lige nemmere – også for vores SMV'er – at handle på tværs af landegrænser, fordi det er mindre byrdefuldt.

Ringe tyskkundskaber bremser fremstød

Men hvordan øger vi eksporten til Tyskland? Det er det gode spørgsmål.

Dansk erhvervsliv gør allerede i dag en stor indsats med eksportfremstød og andet, men der skal tydeligvis mere til. Jeg vil vove den påstand, at det også handler om sprog, for vores tyskkompetencer er simpelthen blevet ringere.

Gennem de senere år er det blevet en udbredt fortælling, at vores unge ikke behøver at lære tysk, for alt foregår alligevel på engelsk.

Det er selvfølgelig ikke helt forkert, men eksport handler ikke kun om håndtryk og underskrivningsceremonier på topchefniveau, hvor sprogkompetencerne ofte er gode.

Det er mindst lige så afgørende, at medarbejderne i produktionen kan forstå, hvordan den danskproducerede dims, der skal indgå i en tysk bil eller vindmølle, fungerer og skal monteres. Forståelse og fortrolighed mellem køber og sælger fremmes af et fælles sprog.

Undervisningssektoren har et ansvar

Og så må vi ikke glemme, at sprogkundskaber er nøglen til at forstå landet, kulturen og menneskene. Skal vi øge eksporten til Tyskland, skal danske virksomheder kunne forstå tyskernes behov.

Hvad er det, der skaber trends? Hvor er sprækkerne i markedet? Og hvad er det for behov, danske virksomheder kan gå ind og udfylde?

Det kræver et indblik, som engelskkundskaber ikke kan give os. Skal vi øge eksporten til Tyskland, skal vi forstå sproget for at forstå markedet. Denne del bør løftes af den danske undervisningssektor, som i højere grad kan og bør advokere for nytten af at kunne begå sig på tysk.

Den offentlige sektor kan meget, men skal mulighederne i Tyskland løftes, så kræver det engagement både fra den offentlige sektor og af erhvervslivet, når det gælder om at åbne døre til det store tyske marked.

Dette engagement ser vi ofte udfolde sig, men vi kunne gøre det stærkere ved et tættere samspil mellem private og offentlige aktører.