
Education Esbjerg har ansat Sikkerhedsstyrelsens Lone Saaby som ny direktør.
Det skriver uddannelsesorganisationen på sin hjemmeside.
"Jeg tror, det er nu eller aldrig for Esbjerg. Der er politisk truffet en god og rigtig beslutning om at udflytte uddannelser på særligt universitetsniveau, men man skal blot være opmærksom på, at det ikke skal være mere af det samme, men bedre uddannelser og af højere kvalitet," udtaler Lone Saaby.
Hun har tidligere været erhvervspolitisk direktør hos Landbrug & Fødevarer og har desuden erfaring fra Patent- og Varemærkestyrelsen, Dansk Industri og Teknologisk Institut. Siden 2016 har Lone Saaby været direktør for Sikkerhedsstyrelsen.
"Jeg er meget stolt af have været med til at transformere Sikkerhedsstyrelsen, der er gået fra at arbejde i faglige siloer og et datalandskab med excelark i skufferne til at være en moderne agil og samarbejdende organisation med styr på data," skriver hun på LinkedIn.
Lone Saaby tiltræder som direktør for Education Esbjerg 15. april.
Education Esbjerg blev etableret i 2020 med støtte fra Esbjerg Kommune samt en række af byens virksomheder og fonde og skal fungere som bindeled mellem studerende, uddannelser, virksomheder og kommunen.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet

















