SMVdanmark: FSR tager fejl. Bæredygtighedsdirektiv skal have en tur med den store motorsav

Revisorerne i FSR er her i Altinget den 5. februar alvorligt bekymret for, at EU vil rulle store dele af CSRD-direktivet tilbage med den såkaldte omnibus-lovpakke, som EU-Kommissionen er på vej med i denne måned. Den eneste bekymring man dog burde have er, at EU kun finder den lille pincet frem i stedet for den motorsav, der skal til for at reducere bæredygtighedsrapporteringen til et tåleligt niveau.
Kravene fra bæredygtighedsrapporteringen fylder tiltagende meget i dansk erhvervsliv efter implementeringen af CSRD. De største børsnoterede virksomheder har fremlagt deres bæredygtighedsdata, og i de kommende år vil flere og flere virksomheder blive omfattet. I takt med det bliver tusindvis af mindre virksomheder indirekte omfattet som underleverandører til de store, omfattende virksomheder.
De markante og meget forskelligartede krav til de mindre virksomheder er en enorm bureaukratisk belastning. Det tager tid og ressourcer at indsamle og beskrive bæredygtighedsdata om alt lige fra virksomhedernes lønniveauer til deres påvirkning af såkaldte biodiversitetsfølsomme områder, opgøre deres vandforbrug samt den kønsmæssige fordeling på arbejdspladsen. For mange mindre virksomheder er det så komplekst, at der er behov for såkaldt ESG-rådgivning, som koster titusindvis af kroner. Derudover kommer den efterfølgende regning til revision af bæredygtighedsdataene.
CSRD anslås af Erhvervsstyrelsen til at koste de direkte omfattede virksomheder et større milliardbeløb i omstillingsomkostninger såvel som i løbende omkostninger. Som erhvervsministeren korrekt har påpeget i Børsen, så har der fra EU’s side været en meget mangelfuld vurdering af de økonomiske konsekvenser af direktivet. Prisen for SMV’erne, som indirekte påvirkes af lovgivningen som underleverandører til de omfattede virksomheder, har Erhvervsstyrelsen helt opgivet at regne på.
Momentum for en tilbagerulning
Bæredygtighedsrapporteringen har fra starten været en meget dårlig idé. Et selvpåført spark over skinnebenet til europæisk erhvervsliv, der har givet konkurrenter i for eksempel USA og Kina en konkurrencefordel. Efter Draghirapportens offentliggørelse i efteråret, og særligt efter præsidentvalget i USA, er der dog en gryende politisk erkendelse af, at der er behov for at gøre noget, hvis Europa ikke skal efterlades på perronen i den internationale konkurrence.
De eneste, der bliver rige af bæredygtighedsrapportering, er konsulenterne og virksomhederne i de lande, der ikke er omfattet af direktiverne, eller hvor man har undladt helt eller delvist at implementere dem
Alexander Søndergaard
Underdirektør for politik og analyse, SMVdanmark
Et Europa hvor landene endda har implementeret bæredygtighedsrapporteringen meget forskelligt eller slet ikke, hvilket særligt svækker dansk erhvervsliv.
FSR udtrykker i indlægget bekymring for, at en eventuel tilbagerulning af kravene vil skabe usikkerhed og tvivl i erhvervslivet, hvilket i sig selv vil være en byrde. Det er vi lodret uenige i. Hvis virksomhederne kommer til at opleve en markant forenkling, så kan det være første skridt i styrkelsen af tilliden til det politiske niveau.
Blandt SMV'erne kan vi i vores medlemsundersøgelser se, at en stor del af den manglende tillid til EU skyldes netop bureaukratiet. Hvis EU i denne her sag udviser lydhørhed overfor SMV'erne, så kan det blive opfattet som et EU, der er kommet til fornuft og lytter.
En tilbagerulning vil derudover kunne frigøre en masse tid og ressourcer i virksomhederne, som vil kunne bruges til andre ting. I nogle virksomheder vil det for eksempel dreje sig om at skabe reel grøn omstilling af produktionsmetoder og lignende, hvor ressourcerne kan kanaliseres hen i stedet for de papirbunker og revisionspåtegninger, som er frugterne af bæredygtighedsrapporteringen.
Der er efterhånden opbygget en hær af bæredygtighedskonsulenter, der - sammen med blandt andet FSR - prøver at bilde erhvervslivet ind, at bæredygtighedsrapporteringen er en konkurrencefordel for erhvervslivet. Tværtimod. De eneste, der bliver rige af bæredygtighedsrapportering, er konsulenterne og virksomhederne i de lande, der ikke er omfattet af direktiverne, eller hvor man har undladt helt eller delvist at implementere dem.
I SMVdanmark håber vi på, at politikerne vil undlade at lytte til FSR, og at der i stedet kommer til at ske en markant tilbagerulning af de mange krav, en udskydelse af tidsfristerne og som minimum en forenkling og strømlining af rapporteringskravene.
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- B 4 At sænke afgifterne på benzin og diesel til vejtransport til EU’s minimumsniveau (Skatteministeriet)Fremsat
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 78 At fratage KVINFO deres bevillinger på finansloven fra 2027 (Kulturministeriet)1. behandling
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Kampen om EU’s pengekasse splitter mulige danske regeringspartnere
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?

















