Karsten Østnæs Rostgaard er ny it-sikkerhedschef i softwarefirmaet Systematic. Stillingen har han besiddet siden 1. marts 2023.
Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Systematic er Danmarks største privatejede softwarevirksomhed og sælger løsninger, blandt andet til forsvar, sundhedsvæsen og politi. At levere kritisk infrastruktur til de områder er forbundet med en række internationale sikkerhedskrav og standarder. Det skal den nye sikkerhedschef være garant for bliver overholdt.
"Vi har brug for omhu og fremsynethed, fordi compliance-landskabet hele tiden ændrer sig i takt med et foranderligt trusselsbillede og nye skrappe krav til virksomheder og systemer," siger teknologidirektør Thomas Jesper Hansen om ansættelsen.
Karsten Østnæs Rosgaard kommer fra en tilsvarende stilling hos JN Data og har tidligere arbejdet med sikkerhed og risikostyring hos blandt andre Coop, Mærsk og Grundfos.
Om sin nye stilling udtaler Karsten Østnæs Rosgaard, at han er "stolt af at være med til at sikre de systemer, som beskytter mine børn og bidrager til et bedre samfund".
Karsten Østnæs Rosgaard er bankuddannet med en diplomuddannelse i international ledelse og økonomi samt i informationsvidenskab og finansiel ledelse.
Omtalte personer
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"

















