Tænketanken Europa: Ministrenes nytårsforsæt skal være færre regler i egen butik

Kan der så hentes gevinster ved afbureaukratisering, der batter noget for EU's konkurrenceevne?

"Ja" er det entydige svar i to vigtige EU-rapporter fra i år. Den første er Letta-rapporten, som har fokus på styrkelse og forenkling af EU's indre marked, og som peger på massive gevinster på op til 700 milliarder euro frem til 2030.

Den anden er Draghi-rapporten om styrkelse af EU's konkurrenceevne, som påpeger, at EU udruller ny regulering i et langt højere tempo, end det sker hos vores konkurrenter.

De mange nye regler belaster EU-virksomhederne, og tendensen fortsætter uden tilstrækkelig analyse.

Svend Roed Nielsen
Seniorrådgiver i Tænketanken Europa.

Denne udrulning belaster EU-virksomhederne, og den fortsætter uden tilstrækkelig analyse med hensyn til omkostninger og gevinster ved de enkelte tiltag.

De negative konsekvenser for virksomhederne er, at de skal følge mange og komplicerede regler samt indsende detaljerede rapporter om overholdelse af et stadig stigende antal EU-regelsæt.

Det er ikke mindst EU's omfattende bæredygtighedsregulering, som senest har været særligt tung for virksomhederne at leve op til – især for de mange små og mellemstore virksomheder.

Draghi melder klart ud, at den nye Kommission hurtigt skal opnå en reduktion i EU-reguleringen på 25 procent og en 50 procent reduktion for de mindre virksomheder.

Urimeligt tempo i nye regler

Draghi-rapporten peger også på, at EU's indre marked langtfra fungerer godt nok.

Der er fortsat store barrierer for den frie bevægelighed for arbejdstagere, ligesom der er behov for en kapitalmarkedsunion, der kan lette virksomhederne adgang til kapital på tværs af EU's landegrænser.

Det er også fortsat et stort problem, at EU's medlemslande omsætter bestemmelserne for det indre marked til national lovgivning på meget forskellig vis.

Dette kan skyldes at de nationale myndigheder har svært ved helt at forstå de ofte komplicerede EU-regler, og der er nu bestræbelser i gang for at gøre bestemmelserne mere enkle og klare.

Der er dog også eksempler på, at medlemslandene bevist undlader at omsætte visse dele af EU's regelsæt til national lovgivning – eller opstiller yderligere krav.

Samlet er effekten, at EU's indre marked undermineres, og dermed mister virksomhederne en afgørende konkurrencegevinst i hele EU-samarbejdet: nemlig stordriftsfordele i et velfungerende stort indre EU-marked.

EU's medlemslande har erkendt, at det nu haster med at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. Regelforenkling samt sikring af et effektivt indre marked vil stå højt på EU's dagsorden, ikke mindst når Danmark får EU-formandskabet i sidste halvdel af 2025.

Et nødvendigt nytårsforsæt

Op til mødet i EU's Konkurrenceråd I slutningen af november i år udsendte den danske erhvervsminister med kolleger fra Polen, Cypern, Tyskland og Frankrig et fælles papir, der opregner de mange forenklinger, der er nødvendige for at sikre et mere konkurrencedygtigt EU.

Det er en rigtig god start, der viser bred opbakning bag dette nødvendige arbejde.

Danske ministerier kunne passende indlede 2025 med et nytårsforsæt om at rydde op i egen byrdefulde regeljungle.

Svend Roed Nielsen
Seniorrådgiver i Tænketanken Europa.

Det er imidlertid ikke kun EU's regler, som medlemslandene bør rydde op i – det gælder også for mange byrdefulde nationale love og bestemmelser.

Virksomhederne i Danmark har sammen med deres organisationer allerede peget på en lang række mulige forenklinger. Der er gode rapporter med anbefalinger til konkrete initiativer fra eksempelvis Virksomhedsforum for globale risici, fra Dansk Industri og Dansk Erhverv samt nu også i beretningen fra Folketingets Erhvervsudvalg.

Omsættes disse anbefalinger til virkelighed, vil det betyde en markant reduktion i de administrative byrder for danske virksomheder.

Der er nok at tage fat i, og danske ministerier kunne passende indlede 2025 med et nytårsforsæt om at rydde op i egen byrdefulde regeljungle – gerne med et minimumsmål om at fjerne 25 procent af regelbyrden på deres område.

Så kunne vi måske på dette tidspunkt næste år kåre ”Danmarks Administrative Gazelle” blandt ministerierne, der i årets løb har leveret flest forenklinger for virksomhederne.