Tech-virksomhed: Slutfløjten for at komme med på AI-toget lyder for flere brancher

En databåret revolution ruller i disse timer, dage og uger ind over alle brancher.
Langt de fleste virksomheder har nu ikke alene erkendt, at AI-teknologien er kommet for at blive, men også hvor kolossal en forskel denne kunstige intelligens kan gøre for deres forretning. Hvis den bruges rigtigt.
En helt afgørende forudsætning for, at virksomheder kan drage nytte af den banebrydende AI-teknologi, er nemlig, at virksomhederne har digitaliseret data, som den kunstige intelligens kan arbejde ud fra. I dag er det dog langtfra virkeligheden for alle brancher – og det skal vi have gjort noget ved.
Manglende digitalisering og systematisk indsamling af data har altid været en akilleshæl særligt for byggesektoren og forsikringsbranchen, som vi i Captego arbejder tæt sammen med.
Det vil for alvor efterlade dem tilbage på perronen uden de samme muligheder for at effektivisere og maksimere deres omsætning, når AI-toget først er sat i bevægelse.
To klik med en mobiltelefon
I byggesektoren er kravene til dokumentation store, og alene af den grund burde sektoren være frontløber, når det kommer til digitalisering – og ikke ligge bagerst i feltet.
Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvor langt vi kan nå med AI-teknologien. Men det er ved at være sidste udkald for nogle sektorer, som skal vinke farvel til den analoge tankegang og omstille sig til fremtiden.
Formand og stifter, Contego
I Captego arbejder vi netop med indsamling af kvalitetsdokumentation, og derfor ved vi, at det i dag ikke behøver at kræve mere end to klik med en mobiltelefon at foretage en registrering eller indsamle data. Det giver store muligheder, for mængden af tilgængelige data i disse brancher er enorm.
Indsamles data systematisk, kan kunstig intelligens være med til at forbedre arbejdsprocesser, kvalitetssikre og risikoestimere.
For byggebranchen betyder det både, at der kan spares tid og sikres bedre dokumentation, som kan føre til færre fejl, mens det i forsikringsbranchen vil give virksomhederne helt nye muligheder for at konkurrere på det mest præcise risikoestimat.
Men så længe der ikke er digitaliseret kvalitetsdata tilgængelig, vil disse sektorer være afskåret fra det kvantespring, som andre sektorer oplever, når de giver sig i kast med AI-teknologien. Kvantespring, der både viser sig økonomisk på bundlinjen og i kvaliteten af det produkt, den enkelte virksomhed tilbyder.
Stig på toget nu
AI-teknologien kan analysere og udnytte enorme mængder data på måder, som ikke er menneskeligt muligt. Den kan aflæse og skabe ny data på sekunder, der ellers vil have taget mennesker ugevis. Det giver virksomheder uanede muligheder for at effektivisere og øge sin produktivitet.
Kunstig intelligens er en teknologisk landvinding i et omfang, som ingen virksomheder bør overse. Men potentialet for kunstig intelligens er ikke større end kvaliteten og mængden af den tilgængelige data, for AI-teknologi er kun så god som de data, den bliver trænet på. Jo mere og bedre data, jo større er mulighederne.
Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvor langt vi kan nå med AI-teknologien. Men det er ved at være sidste udkald for nogle sektorer, som skal vinke farvel til den analoge tankegang og omstille sig til fremtiden.
Hvis ikke det lykkes virksomheder at indsamle data – når fundamenter støbes, huse bygges, eller taksatorer udfører besigtigelser – vil de snart sakke bagud i kapløbet om at komme med på AI-vognen og skabe enorm værdi med relativt beskedne investeringer i teknologi og infrastruktur.
Hvis virksomhederne derimod tager initiativ til at digitalisere sin dokumentation og indsamle data effektivt, vil de ingen længe kunne udvikle sig rekordhurtigt med kunstig intelligens.
For flaskehalsen for udviklingen ligger ikke i tilgængeligheden af AI-værktøjer – men i tilgængeligheden af data.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- B 4 At sænke afgifterne på benzin og diesel til vejtransport til EU’s minimumsniveau (Skatteministeriet)Fremsat
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 78 At fratage KVINFO deres bevillinger på finansloven fra 2027 (Kulturministeriet)1. behandling
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Sådan støttede fagbevægelsen de røde partier økonomisk i 2024














