
Efter et år med Svend Schou Borch som direktør har Thise Mejeri besluttet, at de har behov for en anden profil til at stå i spidsen for det økologiske mejeri, og den profil er Per Godsk Nielsen. Det skriver Thise Mejeri i en pressemeddelelse.
“Thise er en andelsvirksomhed dybt forankret i landbrug, økologi og mejeri, samt en stærk lokal forankring - og nu er tiden inde til et sporskifte, hvor Thises kerneværdier og forankringspunkter kommer mere i fokus,” siger bestyrelsesformand Arne Bisgaard.
Derfor har bestyrelsen vurderet, at de har brug for en profil med et større “Thise- og branchekendskab.” Netop derfor har de valgt at prikke den hidtidige viceadministrerende direktør, Per Godsk Nielsen, på skulderen.
Per Godsk Nielsen har arbejdet hos Thise fra 2011 til 2021 og igen fra 2022 til i dag. Han er uddannet civiløkonom og har en Master of Business Administration fra Aalborg Universitet.
“Per Godsk er særdeles kvalificeret til at påtage sig ansvaret som administrerende direktør på Thise Mejeri, dels i kraft af sin mangeårige og meget anerkendte indsats på mejeriet, og dels i kraft af sine erfaringer fra andre fødevarevirksomheder,” siger Arne Bisgaard, der i samme forbindelse udtrykker anerkendelse for den afgående direktør, Svend Schou Borch.
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Vismænd med opsigtsvækkende forslag: Vil give klassiske fagforeninger særlig skattefordel
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026























