Kommentar af 
Michael Svane

Tidligere DI-chef: Yderligere uro kan få SAS til at styrte

SAS får de tøvende kunder tilbage efter strejken ved at satse maksimalt på at blive førende inden for bæredygtig luftfart, skriver Michael Svane.

Mange rejsende har mistet tilliden til SAS – og det er sådant set ligegyldigt, om man har holdt med den ene eller anden part, skriver Michael Svane.
Mange rejsende har mistet tilliden til SAS – og det er sådant set ligegyldigt, om man har holdt med den ene eller anden part, skriver Michael Svane.Foto: Ntb/Reuters/Ritzau Scanpix
Michael Svane
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mens mange kunder i Danmark, Sverige og Norge kan ånde lettet op nu, hvor pilotstrejken er slut, kan og skal ledelsen i SAS bruge kræfterne på at få de øvrige dele af redningsplanen SAS Forward på plads.

Armlægningen med pilotforeningerne i de tre skandinaviske lande var i sig selv en styrkeprøve, men også et vidnesbyrd om, at tillid mellem medarbejdere og selskab er afgørende for, at den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel (den danske model) virker og kan føre til aftaler.

At det har skortet på tillid parterne imellem, har været et kendt faktum og det er også en væsentlig del af forklaringen på, at forhandlingerne har stået på i mange måneder uden et resultat. Der måtte en nærmest livstruende konflikt til, førend parterne endte med at finde hinanden.

Parterne har under strejken ikke holdt sig tilbage med verbale udfald mod hinanden. Der skal derfor fortsat arbejdes med den gensidige tillid.

Yderligere uro om SAS vil med sikkerhed dræne kredsen af mulige investorer yderligere. Derfor er den nye pilotaftale et helt afgørende skridt 

Michael Svane

I skrivende stund skal man heller ikke glemme, at SAS fortsat skal forhandle aftaler med andre medarbejdergrupper end piloterne. Det gælder blandt andet besætningsmedlemmerne.

De har med sikkerhed fulgt forhandlingerne minutiøst og ved, at de også skal bidrage til de uomgængelige besparelser i SAS. Men der kan sagtens udestå vanskelige forhandlinger.

Aftalen med piloterne og ikke mindst besparelserne og aftalens længde har en positiv virkning på de investorer, der er nødvendige for, at fremtidens SAS kan komme i luften for alvor. Det gælder også de leasingselskaber, som SAS har leaset flyene af.

Det videre forløb kan i nogen grad minde om det forløb, som vi har set med Norwegian, som var meget tæt på at bukke under i forbindelse med coronapandemien, som har været særdeles alvorlig for både den globale luftfart og også den skandinaviske luftfart.

SAS ventes i lighed med andre flyselskaber som blandt andet Norwegian at kunne sikre sig arbejdsro under den såkaldte Chapter 11-konkursbeskyttelse i USA. Norwegian anvendte den irske ordning svarende til den amerikanske.

SAS lider under for høje omkostninger samt en alt for høj gæld. Begge forhold, som kræver handling. De statslige aktieejere – Norge, Sverige og Danmark – er alle villige til at konvertere gæld til aktier, men umiddelbart er det kun den danske stat, som er klar med nye penge.

Der skal findes private investorer. Nogle er formentlig faldet fra under indtryk af de seneste ugers uro og strejke, men der er nogle tilbage, som givetvis også har fulgt tæt med – og måske endda har været inddraget i – pilotforhandlingerne.

Frem for alt skal man vinde kundernes tillid. Færre kunder vil betyde mindre omsætning og faldende indtægter. Og det vil være gift for et rekonstrueret SAS

Michael Svane

Investorer har alle et naturligt ønske om et fornuftigt afkast af deres investeringer. Og de samme investorer vil efterspørge forudsigelighed og gennemsigtighed, hvis de skal bringe penge til bordet.

Her skal man huske, at den danske regering støttet af et flertal har erklæret sig villige til at øge den danske stats ejerandel til op mod 30 procent. Dette krav er ledsaget af et erklæret ønske om, at SAS får nye investorer ombord, men også, at den danske stat ved en ejeraftale er sikret både "sædvanlig minoritetsbeskyttelse og medindflydelse over de elementer i SAS, der er centrale for at bevare SAS' stærke forankring i Danmark og bidrag til Danmarks internationale tilgængelighed".

Det betyder slet og ret, at Danmark skal have sikkerhed for, at de kommende private investorer accepterer, at den danske stat på disse punkter har bestemmende indflydelse. Sådanne krav kan godt skræmme mulige investorer væk. Tiden må vise, om det bliver tilfældet.

Hverken den norske eller svenske stat har stillet lignende krav, men de har heller ikke stillet SAS nye penge i udsigt. Chapter 11-processen giver ro for selskabet til at finde en holdbar løsning med investorerne, alt imens at selskabet kan fortsætte stort set almindelig drift.

Yderligere uro om SAS vil med sikkerhed dræne kredsen af mulige investorer yderligere. Derfor er den nye pilotaftale et helt afgørende skridt i den rigtige retning. Man kan bede til, at de øvrige medarbejdergrupper også følger trop.

Læs også

Luftfarten var en af de brancher, der først og stærkest blev ramt af pandemien. Og luftfarten er en af de brancher, som kommer senest ud af eftervirkningerne af pandemien.

For Danmark, danske virksomheder og mange danskere er det vigtigt, at vi sikrer den størst mulige internationale tilgængelighed til og fra Danmark. Et centralt element heri er kombinationen mellem et netværksselskab som SAS og Københavns Lufthavn.

Jeg har mange gange stået foran rullende kameraer og talt for Danmarks internationale tilgængelighed. Den har en samfundsmæssig værdi og en betydning, som ingen bør undervurdere. Hvis den svækkes, har det konsekvenser, der rækker langt udover selve luftfartsbranchen.

Et rekonstrueret SAS må og skal satse maksimalt på at blive det førende luftfartsselskab i verden, når det handler om bæredygtig luftfart

Michael Svane

Derfor er skiftende danske regeringer også villige til at gå endog meget langt for at sikre netop kombinationen mellem SAS og Københavns Lufthavn. Det hører dog også med, at luftfarten operer i et særdeles turbulent og omskifteligt marked.

Corona, klima, flyskam og meget andet sætter markante rammer for dem, der lever af luftfart. Ingen vil betale overpris for en flybillet. Det gælder den almindelige rejsende og også forretningsrejsende. Og lavprisselskaberne har gjort indtog – også hos mange danskere, svenskere og nordmænd.

Men frem for alt skal man vinde kundernes tillid. Færre kunder vil betyde mindre omsætning og faldende indtægter. Og det vil være gift for et rekonstrueret SAS.

Claus Jensen, formand for Dansk Metal, som har gjort et meget dygtigt fagforeningsarbejde under pilotstrejken, har opfordret danskerne til "ikke at straffe SAS". Nu tror jeg ikke, at der for alvor er mange danskere, som vil ende med at straffe SAS ved at vælge andre flyselskaber. Men mange rejsende har mistet tilliden til SAS – og det er sådant set ligegyldigt, om man har holdt med den ene eller anden part.

Skuffede kunder er og bliver skuffede kunder. Og skuffelsen er sket på stort set det værste tidspunkt; sommerferien og efter mere end to års pandemi, hvor rejsemulighederne har været yderst begrænsede. Ja, for mange almindelige danskere helt og aldeles fraværende.

De skandinaviske lande og erhvervsliv har førertrøjen globalt, når det handler om klimaindsats. Et rekonstrueret SAS må og skal satse maksimalt på at blive det førende luftfartsselskab i verden, når det handler om bæredygtig luftfart. Det kan være med til at bygge bro og skabe tillid til de frafaldne og tøvende kunder.

Afgørende for fremtiden for SAS er ikke mindst, hvordan kunderne fremadrettet ser på SAS. Derfor er en læresætning om, at kunden er den øverste chef, vigtig at have for øje, hvad enten man er SAS, kreditor eller investor.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Svane

Formand, Rådet for Sikker Trafik
cand.jur. (Københavns Uni. 1982)

Claus Jensen

Forbundsformand, Dansk Metal, formand, CO-industri, bestyrelsesformand, Arbejdernes Landsbank, formand, Industriansatte i Norden, forretningsudvalgsmedlem, FH
plade- og konstruktionssmed (Odense Staalskibsværft 1985)

0:000:00