
2. marts tiltræder Camilla Blicher Simonsen som salgsdirektør for Harboes Bryggeri.
Det skriver hun i et opslag på Linkedin.
"Fra første samtale i Skælskør havde jeg fornemmelsen af, at dette kunne være det helt rigtige match. Et par møder med teamet og kommende kollegaer har kun bekræftet det. Nu glæder jeg mig til at lære teamet og kollegaerne at kende, lytte, stille de rigtige spørgsmål og sammen sætte en klar retning for fortsat vækst og udvikling", skriver Camilla Blicher Simonsen.
Camilla Blicher Simonsen blev i 2021 ansat som vicekoncerndirektør for salg og kunderelationer i DLG. Stillingen blev dog nedlagt i sommeren 2025, da DLG igangsatte en større transformation af selskabet.
Før sin tid i DLG var Camilla Blicher Simonsen ansat hos Arla i over 15 år.
Hun er uddannet cand.merc. fra Aarhus Universitet.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Disse myndigheder er vokset og skrumpet mest under SVM-regeringen
- Forsker om Socialdemokratiets betaling for stemmer: "Det er et stort beløb. Især for Alternativet"
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen



















