
Fra november udvider Gorrissen Federspiel partnerkredsen med Henrik Saugmandsgaard Øe, som med sin mangeårige erfaring skal rådgive om EU- og konkurrenceret, IP og markedsføringsret. Det skriver advokatfirmaet i en pressemeddelelse.
Henrik Saugmandsgaard Øe har fra den spæde start i sin karriere haft fokus på EU. Han havde tidligt i sin karriere sin gang hos Justitsministeriets EU-kontor, hvorefter han blev chefkonsulent i EU- og Menneskeretskontoret. Siden blev han forfremmet til kontorchef for Formueretskontoret.
Som forbrugerombudsmand fra 2006 og frem til 2014 var forbrugeren i den digitale verden hans mærkesag. Her kæmpede han blandt andet for at få de store internationale techvirksomheder Apple og Google til at overholde den europæiske lovgivning, blandt andet når det kom til børns dyre tilkøb af apps.
Også som generaladvokat ved EU-domstolen fik de store tech-giganter Øes opmærksomhed, blandt andet i store sager om Facebook og Youtube og logning af teleoplysninger. Han var blot den anden danske generaladvokat siden 1972.
Henrik Saugmandsgaard Øe er cand.jur. fra Aarhus Universitet, 1991, og fik sin advokatbeskikkelse i 1995. Han har også en Master of Laws fra Collège d’Europe i Belgien.
Omtalte personer
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026




















