SMVdanmark: Trump-tolden er en forsikring mod fuldstændigt kaos og usikkerhed

Aftalen er fortsat ved at blive udboret af embedsmænd på tværs af Atlanten. Rigtig mange detaljer udestår fortsat, men den er dog en forsikring mod fuldstændigt kaos og den usikkerhed, som vi ellers stod overfor og midt i.

Men det er muligvis kun en midlertidig en af slagsen. Usikkerheden er blevet et grundvilkår. For uanset hvad der vil være enighed om i dag, så er erfaringen, at man ikke kan regne med stabilitet. En ny udvikling i forhold til krigen i Ukraine eller USA's engagement i Nato kan lynhurtigt få en afsmittende effekt på handelspolitikken.

En tung og træls byrde

Og ja, de 15 procent told, som forhandlingerne endte med, er bedre end de 30 procent, der tidligere lå på bordet. Det er også bedre end de langt højere toldsatser, som andre lande er blevet pålagt. Men 15 procent er stadig en tung og træls byrde. Det er også et dybt begrædeligt for det transatlantiske sammenhold, der har været grundstammen i dansk udenrigspolitik i 80 år.

Så ikke alene er det muligvis en midlertidig forsikring. Det er også en dyr en af slagsen.

For store danske virksomheder vil tolden være generende, men ikke nødvendigvis livstruende. De store virksomheder har generelt langt bedre muligheder for at tilpasse sig, have amerikanske datterselskaber og flytte dele produktionen over Atlanten eller skifte eksportmarked.

De muligheder er mindre tilgængelige for de små eksporterende virksomheder. Mange af de mindre virksomheder kan blive hårdt ramt. Hvor hårdt kan kun tiden vise. Mange har ikke gjort regnebrættet op i endnu, men vi ser at flere orienterer sig mod andre markeder, hvis de kan.

Den mindst dårlige aftale

Når alt dette er sagt, må man dog også hæfte sig ved, at selvom aftalen er dårlig, så er det med Trump i Det Hvide Hus nok den mindst dårlige aftale, der kunne landes.

Aftalen giver en smule stabilitet og et planlægningsgrundlag. I hvert fald for nu.

Alexander Søndergaard
Underdirektør for politik og analyse, SMVdanmark

Vi må erkende, at den amerikanske præsident har valgt at gå en protektionistisk vej og er en dygtig forhandler. Det kan man begræde, men rent realpolitisk må man forholde sig til det og beskytte vores interesser bedst muligt.

Det anerkender jeg, at Ursula von der Leyen har gjort, ligesom jeg også finder det positivt, at EU trods alt er lykkes med at stå sammen. Var det ikke sket, kunne et lille land som Danmark nemt være kommet alvorligt i klemme.

Anledningen skal nu bruges til at styrke ikke blot dansk og europæisk konkurrenceevne, men hele kontinentet som helhed, så vi i højere grad kan stå på egne ben. Vi har blandt andet forsvarspolitiske, demografiske og langsigtede strukturelle udfordringer med vores økonomi, der kræver politisk fokus.

Samtidig er månederne med total usikkerhed trods alt også forbi. Usikkerhed lammer beslutninger, investeringer og vækst. Aftalen giver en smule stabilitet og et planlægningsgrundlag. I hvert fald for nu.

Traditionel økonomisk teori vil tilsige, at tolden for en stor dels vedkommende i sidste ende vil blive betalt af den amerikanske forbruger i form af højere priser og stigende inflation. Det kan – sammen med så meget andet – forandre spillepladen på mellemlangt sigt. Og forhåbentlig vil vi om nogle år se tilbage på den nuværende periode som det absolutte lavpunkt i det transatlantiske forhold.

Men håb er som bekendt ikke en strategi. Derfor skal vi i Danmark og i EU bruge den dyre Trump-told til for alvor at vågne af tornerosesøvnen og styrke de europæiske landes autonomi, så risikoen for, at vi næste gang vælter i vinden fra storme på fjerne kontinenter, bliver mindre.