Katrine Hertz Mortensen tiltræder stillingen som kommunikationsdirektør hos medicinalvirksomheden Evaxion Biotech.
Det skriver hun selv på LinkedIn.
Katrine Hertz Mortensen kan se frem til at få det overordnede ansvar for at udvikle kommunikationsstrategier for virksomheden, der til daglig beskæftiger sig med at udvikle immunterapi til kræftpatienter ved hjælp af kunstig intelligens.
Det blev derfor et kort visit for den 44-årige tv-vært, der i juli 2021 kom tilbage til TV 2 efter tre et halvt år som kommunikationschef hos Liberal Alliance og Dansk Design Center. Forinden har hun 14 års erfaring som journalist hos blandt andet DR, TV 2, Nordisk Film og Jyllands-Posten.
"Det er et stærkt og meningsfyldt formål, som jeg ser frem til at være en del af," skriver Katrine Hertz Mortensen om den nye stilling på LinkedIn.
Hun tiltræder officielt sin nye stilling i februar 2022, hvor Ask Rostrup overtager rollen som tv-vært på TV 2's politiske magasin 'Besserwisserne'.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet

















