
Kristine Stenhuus bliver ny koncerndirektør i Udbetaling Danmark fra 15. november.
Det oplyser ATP i en pressemeddelelse.
Kristine Steenhus skal her være med til at sikre en effektiv administration af to ud af tre velfærdskroner igennem den digitale platform.
Hun kommer med bred ledelseserfaring af digitale organisationer fra hendes stillinger ved blandt andet NNIT og KMD, ligesom hun senest har været hos Accenture i en stilling som landechef for sundhed og offentlige tjenester.
"Vi har store digitale ambitioner for yderligere effektivisering af vores fælles velfærdssystem. Det er ambitioner, der kræver udvikling og innovation, og det har jeg stor tiltro til, at Kristine er den rette drivkraft for," siger Martin Præstegaard, administrerende direktør i ATP, om valget af Kristine Stenhuus.
Udbetaling Danmark er en offentlig myndighed, der står for udbetaling af en række offentlige ydelser og hører under ATP Koncernen.
Samtidig med den nye stilling fortsætter hun i sin bestyrelsespost hos IT Universitetet, men aftræder fra sin bestyrelsespost ved Dansk Industri.
Kristine Steenhus er uddannet civilingeniør i kemi fra DTU.
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris




















