Lars Gert Lose
Jeppe KofodUdenrigsministeriets departementschef skifter til Copenhagen Infrastructure Partners

Efter knap 25 år i Udenrigsministeriet fratræder Lars Gert Lose i slutningen af januar sin stilling som departementschef.
Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Lars Gert Lose har fået nyt job og skal i fremtiden være chef for Global Public Affairs hos Copenhagen Infrastructure Partners.
Et tilbud, man ikke siger nej til
"Et par gange i løbet af livet er man heldig at få et tilbud, som man simpelthen ikke siger nej tak til. Jeg glæder mig utroligt meget til at blive en del af CIP og dermed en global markedsleder, der er med til at sikre de afgørende investeringer i den grønne omstilling," siger Lars Gert Lose om sin nye stilling.
Udenrigsminister Jeppe Kofod takker i samme pressemeddelse Lose for mange års tjeneste i ministeriet:
"Selv vil jeg ikke lægge skjul på, at jeg er ærgerlig over ikke at kunne fortsætte det tætte samarbejde med Lars. Men det er samtidigt også et skulderklap til Lars’ dygtighed og faglighed, og faktisk til hele tjenesten, at der er så stor efterspørgsel efter vores dygtige medarbejdere til attraktive topstillinger."
Lars Gert Lose har haft flere forskellige stillinger i Udenrigsministeriet. Blandt andet var han ministersekretær for udenrigsminister Per Stig Møller, ligesom han også har været pressechef i ministeriet og departementsråd i Statsministeriet. Derudover han har han tidligere været dansk ambassadør i USA.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet

















