Ved et lukket møde valgte Kristendemokraterne ny formand, der vil gentænke hele partiets politik

Principprogrammet skal udskiftes og en helt ny politik formuleres.

Med den melding lægger Kristendemokraternes nyvalgte formand op til at gentænke, hvad dansk kristendemokratisme anno 2023 går ud på.

Erhvervsmanden Jeppe Hedaa blev lørdag kronet som ny formand for Kristendemokraterne, efter partiet i mere end fire måneder har fristet en tilværelse uden leder, idet Marianne Karlsmose gik af umiddelbart efter folketingsvalget.

Formandsvalget fandt sted på et ekstraordinært landsmøde i Middelfart, hvor knap 100 partimedlemmer var mødt op. Jeppe Hedaa blev valgt uden modkandidater.

"Vi skal have et nyt fundament, og så skal man kunne lave noget mere agilt, dagsaktuel politik oven på det," sagde Jeppe Hedaa i sin tale til medlemmerne.

Over for Altinget uddyber Jeppe Hedaa, at der er tale om en "radikal ny strategi", og at det handler om at "tilpasse det kristendemokratiske fundament til den danske model". Det betyder eksempelvis, at man ikke bare kan kopiere, hvad CDU – det kristendemokratiske parti i Tyskland – gør.

Frem til Kristendemokraternes landsmøde i oktober vil Jeppe Hedaa og andre kræfter i partiet arbejde på et helt nyt principprogram.

"Andre formænd har ikke før skiftet fundamentet ud. Det bliver rigtig nyt," bedyrer den nyvalgte formand.

Han afslører, at prioriteterne i den nye politik blandt andet bliver at udvikle sig til at være Danmarks grønneste parti og at sikre, at der tages bedre hånd om samfundets ældste borgere samt at hæve udviklingsbistanden.

Lukker ned

Selve landsmødet er der ikke meget at referere fra.

Det skyldes, at partiet inden debatten om valg af ny formand bad den tilstedeværende presse om at gå.

"Så skal jeg bede pressen om at forlade lokalet og lukke døren efter sig," lød det fra dirigenten cirka en halv time inde i landsmødet.

Dén fremgangsmåde møder kritik fra Dansk Journalistforbund. Formand i forbundet, Tine Johansen, undrer sig over, at partiet ikke har en mere transparent tilgang.

"Kristendemokraterne er ikke en offentlig myndighed, der har pligt til at afholde arrangementer i fuld åbenhed. Men jeg kan da godt undre mig over deres strategi. Åbenhed er godt, og åbenhed er med til at give tillid og legitimitet i den politiske debat," siger hun og uddyber:

"Det er også et partis mulighed for at få tryktestet sine idéer, at der er en offentlighed omkring det."

Andre formænd har ikke før skiftet fundamentet ud. Det bliver rigtig nyt.

Jeppe Hedaa
Formand, Kristendemokraterne

Beslutningen hænger givetvis sammen med en hændelse fra partiets seneste landsmøde, hvor en lokalforeningsformand gav udtryk for, at manglen på arbejdskraft kunne løses ved at foretage færre aborter. Det skabte en del medieopmærksomhed.

Da Altinget konfronterer den nyvalgte formand, Jeppe Hedaa, med beslutningen om at lukke dørene for pressen, lyder det, at der var tale om en engangsforeteelse.

"Jeg tror, at tidligere erfaringer har medført, at pressen har været helt vild med spørgsmål, som jeg slet ikke har tænkt på de sidste 20 år."

Altså eksempelvis abortspørgsmålet?

"Abort og alt, hvad der foregår under dynerne. Som politiker tænker jeg, at der må være en grænse for, hvor meget vi går ind i folks private matrikel. Men det er der nogle medlemmer, der ikke synes. Og det er jo demokratiets spilleregler. Men jeg har ikke noget problem med det, og møderne kommer til at være åbne fremadrettet under min ledelse."

Så det var ikke på din foranledning, at mødet blev lukket for pressen?

"Nej. Jeg tror, at det var vigtigt for den tidligere ledelse at sikre, at alle følte, at de havde frihed til at tale om deres bekymringer, fordi det er en radikal ny strategi. Så den vej rundt var de ikke interesserede i, at nogen sad og holdt sig tilbage, fordi de var bange for, hvordan det blev opfattet i pressen. Og det er fair nok."

Men fremover er der altså mere åbenhed?

"Fuldstændig. En af mine kæpheste i livet er åbenhed."

Abortmodstandere har to valg

Da Kristendemokraterne til folketingsvalget i november kun fik 0,5 procent af stemmerne, luftede daværende formand Marianne Karlsmose tanken, at partiet skulle droppe sin landspolitiske tilstedeværelse for i stedet kun at fokusere på lokalpolitikken.

Men det er en dårlig idé, mener Jeppe Hedaa.

"Det landspolitiske nærvær støtter det kommunal- og regionalpolitiske arbejde. Det er langt nemmere for lokalpolitikerne at arbejde, når partiet er tydelig og synlig på national plan. Og man kan koordinere en masse ting centralt, som man ikke ville kunne af egen kraft ude i en kommune," siger han.

Det er de tilstedeværende kristendemokrater til det ekstraordinære landsmøde enige i. Et stort flertal af dem bakker op om Jeppe Hedaas landspolitiske ambitioner.

En af dem er Birgit Jakobsen, som er byrådsmedlem for Kristendemokraterne i Hedensted.

"Hvis vi ikke har noget landspolitik, så ender det med, at vi bliver sat fra bestillingen ude i kommunerne. Det er vigtigt og nødvendigt for et parti at have en national platform," mener hun.

Når det kommer til landspolitik og Kristendemokraterne, dukker ét politiske emne mere op end noget andet: Abort.

Partiet opstod i 70'erne som en protest imod fri abort, og siden har partiet ved flere lejligheder skullet forsvare sin kritiske tilgang til en liberal abortlovgivning. Og da tidligere formand Isabella Arendt forlod partiet, forlød det også, at stridigheder om abortspørgsmålet var et ømt punkt.

Den nye formand, Jeppe Hedaa, støtter op om den nuværende danske abortlovgivning. Han mener, at de mere konservative stemmer i Kristendemokraterne nu står over for et valg.

Hvordan sikrer du, at abortspørgsmålet ikke bliver ved med at martre partiet?

"Det gør vi ved at løfte os op på et niveau, hvor det ikke kun er den konservative del af vores bagland, der kan se sig selv i partiet. Antalsmæssigt fylder den konservative del mikroskopisk lidt på landsplan, men den fylder bare meget i Kristendemokraterne, fordi det startede som et protestparti, og derfor er der historisk en stor del af medlemmerne, der er på den konservative fløj."

"De har to valg nu. Enten skal de holde fast i, at de vil være et protestparti – og så blive uden for politik. Eller også skal de åbne op for, at der skal være plads til de andre også. Det kommer de næste seks måneder til at afsløre," siger Jeppe Hedaa.

Med seks måneder refererer Jeppe Hedaa til, at partiet i oktober afholder landsmøde. På dette møde skal partiets nye principprogram stemmes igennem.