
Efter et enkelt bestyrelsesmøde trækker tidligere folketingsmedlem og minister Kristian Jensen sig som formand for Hanstholm Havn.
Den afgående formand skal i stedet være direktør for den nyetablerede erhvervsorganisation Green Power Denmark, der samler Dansk Energi, Dansk Solkraft og Wind Denmark.
Det skriver NordJyske.
"Sagt på godt jysk er det rigtig træls", siger bestyrelsesmedlem i Hanstholm Havn Jan Hansen og tilføjer: "Vi har holdt to møder for at samle op på tingene, inden vi i sidste uge havde vores første bestyrelsesmøde - og nu står vi i en ny situation, der skal findes en løsning på."
Kristian Jensen blev indstillet til posten tilbage i januar 2022 og var dengang særligt interesseret i at forbedre vilkårene for bæredygtigt fiskeri samt at udvide havnen til fremtidens udfordringer. Han overtog posten fra Kirsten Hede, som er professionelt bestyrelsesmedlem, projektdirektør i Bestyrelsesforeningen og programdirektør hos CBS Executive fonden.
Det vides endnu ikke, hvem der skal overtage Kristian Jensens post som bestyrelsesformand.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet


















