Bag ChatGPT-hypen lurer den næste kamp mellem techgiganterne

1)  Mens kunstig intelligens indtil fornyelig for mange mennesker var noget farligt og lidt mystisk, så har ChatGPT-robotten gjort det mere nærværende for mange – om end slet ikke forståeligt endnu, hvad der foregår i robottens algoritmer, der bearbejder millioner af data for at give os nogle svar. Men der er blevet en slags folkeliggørelse af kunstig intelligens med ChatGPT-lanceringen.

Begrebet "kunstig intelligens" (AI) blev først brugt i 1956 til at beskrive forskningen i at skabe computere, der kan udføre opgaver, der normalt kræver menneskelig intelligens, såsom at genkende tale, forstå naturligt sprog eller løse komplekse problemer. Så vi har haft begrebet længe. Faktisk er udtrykket misvisende, fordi det antyder, at computere kan have en form for intelligens på samme måde som mennesker. I virkeligheden er den "intelligens", der er indbygget i AI-systemer, baseret på komplekse matematiske og statistiske modeller, der kan behandle store mængder data og opdage mønstre, men som ikke nødvendigvis har nogen bevidsthed om den verden, som dataene stammer fra.

2)  Den næste interessante faktor er, at udviklingen i brugen af kunstig intelligens i alle mulige sammenhænge eksploderer lige nu fra håndteringen af enorme mængder data til beslutningsunderstøttelse i både den private og offentlige sektor, til undervisning, diagnosticering, prognosticering og meget mere samt til frigørelse af menneskelige ressourcer fra rutineprægede, administrative eller produktionsmæssige opgaver.

Der er brug for at komme i gang med at drøfte spillereglerne for at implementere brugen af AI på arbejdspladserne og sikringen af den transparens og indsigt, som bør være omkring de her teknologier.

Lisbeth Knudsen

Elementer af kunstig intelligens indbygges nu i opdateringer af de mest gængse computerprogrammer, som redskaber til for eksempel oversættelser, transskribering af videomøder, produktion af autogenererede referater fra møder, og som personlige digitale assistenter, der kan holde øje med kalendere, mødeindkaldelser, skrive invitationer med videre. 

Det kommer til at forandre vores hverdag og arbejdsliv på rigtigt mange måder.

3)  Den tredje faktor handler om vores indsigt og kontrol med kunstig intelligens i alt fra sagsbehandling i det offentlige til introduktionen af AI som redskaber på arbejdspladserne. Her er vi milevidt bagefter udviklingen og savner en kæmpe oplysningsindsats, der burde være taget hånd om for længst, både i forhold til arbejdsgiver- og lønmodtagersiden. Hvis det skal foregå efter den danske model på arbejdsmarkedet, så er der brug for at komme i gang med at drøfte spillereglerne for at implementere brugen af AI på arbejdspladserne og sikringen af den transparens og indsigt, som bør være omkring de her teknologier.

4)  Den fjerde faktor handler om hastighed i forhold til de lovgivningsmæssige rammer. EU har siden december 2021 arbejdet med udarbejdelsen af en AI-forordning, der skal udstikke de helt overordnede rammer for brugen af kunstig intelligens. De mest forhåbningsfulde regner nu med, at forordningen kan komme til at gælder fra 2024. Sagen er, at den teknologiske udvikling drøner afsted med 100 kilometer i timen, mens vi lovgivningsmæssigt og samfundsmæssigt i forhold til at følge med i udviklingen kører med 10 kilometer i timen.

5)  Den femte faktor er lidt i samme boldgade som lovgivningen om AI. For de seneste fem til syv år har vi med tiltagende styrke talt om techgiganternes indflydelse på de sociale platforme og den globale magtposition, som de fem store har fået i kraft af deres populære services. Men mens vi har haft fokus på den demokratiske samtale på de sociale medier, risikoen for bevidst disinformation, foto- og video-manipulation og spredningen af chikane, hacking og identitetstyverier, så er techgiganterne allerede rykket til næste kampplads. Og det handler om gigantiske investeringer i opkøb af AI-selskaber og udvikling af nye services med kunstig intelligens.

Hvordan er det lige med at kunne tjekke ægtheden og autenticiteten af oplysningerne, som serveres af ChatGPT? Faktisk kan man overhovedet ikke se kilderne til de svar, som chatbotten finder frem. Spørger man den, hvor den har oplysningerne fra, den serverer, så er svaret ofte, at det kommer fra en mængde forskellige kilder.

Chatbotten er ikke klogere end de informationer, den trænes med, og indeholder de bias af forskellige karakter, så får vi bias-behæftede svar ud. Ulighed er en anden risiko, hvis AI-modeller trænes på data, der ikke er repræsentative for hele befolkningen.

Magasinet Economist har analyseret udviklingen på techgiganternes nye jagtmarkeder. Således har Microsoft købt sig ind i selskabet bag ChatGPT – OpenAI - og har investeret omkring 70 milliarder kroner i udviklingen af ChatGPT og AI over de kommende når. Microsoft formodes nu at eje 38 procent af selskabet OpenAI. Desuden er ChatGPT ved at blive implementeret i Microsofts egen søgemaskine Bing, der for første gang rundede 100 millioner aktive, daglige brugere i februar. Hidtil har Googles søgemaskine klart overgået Bing i markedsandele.

Det gode spørgsmål er, hvordan vi overhovedet når at få gennemtænkt de politiske rammer og retningslinjer, som udviklingen bør styres efter.

Lisbeth Knudsen

Analytikere, som ser på den kyniske kamp mellem techgiganterne spår, at søgemaskinen over alle søgemaskiner på markedet – Google – kan være visnet i popularitet om bare to år. Men Google har selvfølgelig kastet sig ind i modtræk. Ud over sine produktivitetsværktøjer lancerede Google 21. marts sin egen AI-chatbot til at konkurrere med ChatGPT, kaldet Bard.

Knap fire måneder efter, at ChatGPT fangede verdens fantasi og opmærksomhed, så har Microsoft og Google altså introduceret henholdsvis det nye Bing, det nye Bard og deres AI-støttede produktivitets-programmer. 

Microsoft gør OpenAI's teknologi tilgængelig for kunder på sin Azure cloud platform. GPT-4 kommer allerede om kort tid til at give brugerne mulighed for at skabe video, musik og billeder fra tekst, ifølge Microsoft tyske teknologichef, Andreas Braun. Takket være partnerskaber med andre AI-udviklingsselskaber kan brugere af Amazons services gøre brug af mere end 30 store sprogmodeller. Og det kan ikke vare længe, ​​før AI Music og Credit Kudos dukker op i Apples musikstreamingtjeneste og finansielle tilbud, eller vi får at se en Amazon-chatbot, der anbefaler køb, som matcher kundernes ønsker.

Hvorfor er disse fem faktorer alle sammen interessante? Fordi de tilsammen varsler et platformskift og et gearskifte i den teknologiske udvikling efter mobilrevolutionen.

Og det gode spørgsmål er, hvordan vi overhovedet når at få gennemtænkt de politiske rammer og retningslinjer, som udviklingen bør styres efter. Et stort antal eksperter og forskere har foreslået en tænkepause med udviklingen af kunstig intelligens. Det tror jeg ikke har nogen gang på jord. Dertil er konkurrencen mellem techgiganterne allerede kommet for langt, og nogle af dem vil komme til at kæmpe for deres overlevelse, hvis de ikke investerer massivt i AI i de kommende måneder.

Hvad gør vi så? Vi har brug for at forstå, hvor udviklingen bringer os hen. For at vores diskussioner ikke længere blot fokuserer på afhængighedsskabende algoritmer på de sociale platforme, men at vi begynder at se på, hvad kunstig intelligens i den bredeste fortolkning kan anvendes til på den positive side, og hvilke negative konsekvenser, udviklingen kan få på vores samfund, hvis vi ikke gør det rigtige nu.

Det er her både digitaliseringsministeren, Folketingets nye digitaliseringsudvalg og regeringens digitaliseringsråd bør gribe fat i tingene og sørge for at rammesætte både oplysningsinitiativer og politiske diskussioner om platformskiftet til kunstig intelligens.