Marcus Dib Jensen går af som forman for LGBT-foreningen Dansk Regnbueråd. Det oplyser foreningen selv i en pressemeddelelse, de har delt på det sociale medie X, tidligere kendt som twitter.
Her fremgår det, at Dib Jensen har valgt at trække sig som formand, efter han var uenig med organisationens bestyrelse i hvilke emner foreningen "kan og skal involvere sig i".
Særligt spørgsmålet om hvorvidt Straffeloven skal ændres til at omfatte forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund.
"Et stort flertal i bestyrelsen er af den opfattelse, at Dansk Regnbueråd både kan og skal indtage en holdning til den foreslåede lovgivning, da den af bestyrelsesflertallet opfattes som en voldsom ytringsfrihedsbegrænsning - ikke mindst af muligheden for at seksuelt minoriserede personer frit kan udøve magtkritik over for alle former for religiøs undertrykkelse og fornedrelse ved brug af fysiske handlinger rettet mod religiøse symboler," skriver foreningen selv i pressemeddelelsen, der forsætter:
"Marcus er uenig i denne position, og har derfor valgt at trække sig, hvilket bestyrelsen med beklagelse accepterer".
Det bliver Regnbueråds næstformand, Jesper W. Rasmussen, der overtager formandsposten efter Marcus Dib Jensen.
Dansk Regnbueråd blev stiftet som et "anti-woke" alternativ til LGBT+ Danmark, som foreningen ser som værende "blevet kuppet af ekstreme kønsaktivister".
Foreningen har længe været omdiskuteret grundet deres holdninger til blandt andet køn og identitet. De mener blandt andet, modsat mange andre LGBT+-organisationer, at der kun findes to køn. Herudover er de i mod kønsskifte for mindreårige.
PRESSEMEDDELELSE: DANSK REGNBUERÅD FÅR NY FORMAND. Nedenstående pressemeddelelse med links kan læses her: https://t.co/cf2ZnDPBgn
— Dansk Regnbueråd - Danish Rainbow Council (@regnbueraad) September 13, 2023
Pressemeddelelse, København, 13. september 2023.
Siden vi startede Dansk Regnbueråd har Marcus Dib Jensen stået i spidsen for foreningen og talt ind… pic.twitter.com/4iVpGapm1k
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Jeg rejste til Ungarn og kom hjem med det håb, som vores tid kalder på
- Idéhistoriker: Debatten om danskhed er for alvorlig til at affeje som nationalistisk tågesnak
- Kampen om store bededag taber pusten blandt danskerne

















