Bliv abonnent
Annonce
Om  
Esben Thusgård
Thomas Frank
Henrik Wigh-Poulsen

Ny biskop i Aarhus vinder med 60 procent af stemmerne

Esben Thusgård bliver ny biskop i Aarhus.
Esben Thusgård bliver ny biskop i Aarhus.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
30. april 2026 kl. 12.36

Torsdag middag er anden valgrunde ved bispevalget i Aarhus afgjort. Provst Esben Thusgård vandt valget over modkandidaten Thomas Frank. Thusgård kan derfor nu se frem til at blive ny biskop.

Det meddeler stiftet på sin hjemmeside.

Esben Thusgård fik 1.119 stemmer (59,67 procent) og Thomas Frank 730 stemmer (38,93 procent). 26 personer stemte blankt (1,39 procent).

1.875 af de i alt 2.091 stemmeberettigede har afgivet deres stemme, hvilket giver en valgdeltagelse på 89,67 procent.

Esben Thusgård kommer til at afløse Henrik Wigh-Poulsen, der har været biskop siden 2015. Han stopper ved udgangen af april.

Læs også

"Interessen for kirke og tro vokser særligt blandt de yngre voksne. Den åbning skal vi gribe og gøre folkekirken til et naturligt samlingspunkt for kommende generationer," sagde Esben Thusgård til Altinget op til valget.

Thusgård er i dag provst i Nordre Provsti og sognepræst i Risskov. Søndag 31. maj bliver han bispeviet i Aarhus Domkirke.

Birgitte Graakjær Hjort, som er domprovst, bliver fungerende biskop, indtil den nye biskop starter 1. juni.

I første runde af bispevalget fik Esben Thusgård fik 793 stemmer, Thomas Frank 554 stemmer og Annette Brounbjerg Bennedgaard fik 514 stemmer. 

Læs også

Blå bog

Esben Thusgård, født 1970

Provst i Aarhus Nordre Provsti og sognepræst i Risskov Sogn.
Formand for Danmarks Provsteforening (2025-).

Tidligere sognepræst i Hobro Sogn.

Uddannet cand.theol. fra Aarhus Universitet.

 
Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026