Ulla Thorbjørn Hansen
Rasmus NøjgaardHer er kandidaterne til anden runde ved bispevalget i Roskilde

Bispevalget i Roskilde Stift skal afgøres i anden valgrunde mellem Rasmus Nøjgaard og Ulla Thorbjørn Hansen, der er kandidater til at blive ny biskop.
Det oplyser Roskilde Stift.
Ved første valgrunde opnåede ingen af de fire kandidater de 50 procent af stemmerne, som det kræver for en kandidat at vinde et bispevalg i første valgrunde.
Stemmerne fordelte sig, så sognepræst Rasmus Nøjgaard fik 509 stemmer (30,6 procent), og provst Ulla Thorbjørn Hansen fik 393 stemmer (23,6 procent).
LÆS OGSÅ: Dårligt arbejdsmiljø i kirken er et stort valgtema. Men hvad kan en ny biskop reelt gøre ved det?
Ud over de to kandidater, der er videre til anden runde, fik Anna Helleberg Kluge 389 stemmer (23,4 procent) og Per Vibskov Nielsen 355 stemmer (21,4 procent). 17 personer valgte at stemme blankt.
Afstemningen til bispevalgets anden valgrunde indledes 25. maj klokken 12.00, hvor kandidaterne kæmper om at blive nummer 65 i rækken af biskopper i det 1000 år gamle stift.
Der skal vælges ny biskop over Roskilde Stift, da Peter Fischer-Møller stopper på posten til august.
Afstemningen slutter 15. juni klokken 12.00, og stemmesedlerne bliver talt op samme dag. Den nye biskop tiltræder 1. september.
Indsigt

Rosa Lund spørger Peter HummelgaardBør politiet sigte personer, der har forsøgt at tage deres eget liv?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
Louise Brown spørger Morten DahlinHvordan skrider tilsynssagen vedrørende Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige frem?Besvaret
- Veteran til Søren Gade: Hvor kan jeg returnere min medalje for sårede i tjeneste?
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Støjberg og Vanopslagh nedtoner stridigheder med V: "Vi har ét ultimativt krav, og det er en blå statsminister"
- Det er berigende og fornyende at læse, hvad Amalie Langballe får ud af Bibelen




















