Kronik

Rådgiver: Europa kan ende som en kinesisk koloni

Europa halser gevaldigt efter Kina og USA inden for udvikling og innovation af AI. Derfor må Europa gå langt mere offensivt ind i teknologikampen for ikke at blive efterladt tilbage på perronen, skriver Kaare Riis Nielsen. 

Årsagerne til at Europa mister terræn er mange. Ikke mindst geopolitisk konkurrence fra USA og Kina, der målrettet satser på AI og nøgleteknologier med forskning, investeringer og industripolitik, skriver Kaare Riis Nielsen. 
Årsagerne til at Europa mister terræn er mange. Ikke mindst geopolitisk konkurrence fra USA og Kina, der målrettet satser på AI og nøgleteknologier med forskning, investeringer og industripolitik, skriver Kaare Riis Nielsen. Foto: Philipp Von Ditfurth/AP/Ritzau Scanpix
Kaare Riis Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

“Kunstig intelligens (AI) vil sandsynligvis føre til verdens undergang, men i mellemtiden vil der være fantastiske virksomheder”.

Det provokerende udsagn fra Sam Altman, manden bag ChatGPT, viser betydningen – og udfordringen med AI.

Teknologien som driver den næste industrielle revolution for at efterlade verden et helt andet sted. Drevet af FOMO (fear of missing out) investerer de store tech selskaber milliarder af dollars i AI-racet. Men hvor er Danmark og Europa?

AI har et radikalt forandringspotentiale, der kan transformere alle sektorer i samfundet.

Kaare Riis Nielsen
Rådgiver og tidligere politisk direktør, Uber

Teknologi-hypen er ikke ny. Vi oplevede det samme med blockchain, kryptovaluta og IoT. Alle blev udråbt til åbenbaringer for menneskeheden. Not so much.

Det samme med AI. Forskellen synes at være, at AI har et langt mere radikalt forandringspotentiale, der kan transformere alle sektorer i samfundet. Fra uddannelse, sundhed og velfærd til medier, finans og våbensystemer.

Faren er, at vi overvurderer AI på den korte bane, men kraftigt undervurderer teknologien på den lange bane. Lad os derfor søge bag hypen og forsøge at forstå, hvor vi står, så vi bedst muligt kan håndtere AI’s mange muligheder og udfordringer.

Den fjerde industrielle revolution

Historisk set har vi haft to industrielle revolutioner, der fandt sted mellem det 18. og det tidlige 20. århundrede.

Den første frembragt af dampmaskinen, den anden af elektricitet og forbrændingsmotoren. Med epicenter i Europa, affødte begge revolutioner enorme teknologiske, sociale og økonomiske fremskridt og markant stigning i levestandarden.

Den tredje industrielle revolution startede i 1970/80’erne med digitalisering og automatisering af produktionen - og skabte Big Tech i USA. Og vi er nu godt i gang med den fjerde industrielle revolution – den teknologiske revolution, drevet af AI.

Der er mange ubekendte, men som ved de foregående, vil den teknologiske revolution medføre dybe, tektoniske forskydninger af de globale magtcentre og i fremtidens fordeling af vækst og velstand.

Læs også

Helt overordnet giver AI-teknologien anledning til en række grundlæggende teknologiske, politiske og etiske spørgsmål:

Hvor står Europa i forhold til USA og Kina i det globale AI-race? Hvordan balancerer vi behovet for at være med på AI-vognen med behovet for regulering? Hvordan sikrer vi, at AI skaber værdi for alle og ikke kun for de store tech giganter? Og hvad med etikken og sikkerheden bag AI?

Spørgsmålene er mange og komplekse.

Hvordan endte vi her? 

Teknologisk ser det ud til, at gamle Europa halter gevaldigt bagefter inden for udvikling og innovation af AI – præcis som med den digitale revolution (cloud, søgemaskiner, software med mere) som Europa endte med at tabe på gulvet.

Indikationerne er mange. For eksempel valgte Nvidia, en af de globale tech-giganter – og som står bag Danmarks nye AI-supercomputer – ikke at rapportere sine indtægter i Europa i deres seneste regnskab. Europa er åbenbart ikke interessant eller vigtig nok.

Det hjælper heller ikke, at europæiske politikere har tendens til kun at stemple ind, når der er “problemer”.

Kaare Riis Nielsen
Rådgiver og tidligere politisk direktør, Uber

Og hvis man ser på de globale investeringsstrømme i AI-teknologi, er Nvidias manglende rapportering mere et mønster end tilfældighed.

Europas investeringer i teknologisk forskning og udvikling er kun en femtedel af, hvad de er i USA, og halvdelen af Kinas. Investeringer i AI er omkring 50 gange højere i USA end i Europa. Så noget må ske, hvis Europa skal være med i det globale AI-kapløb.

En tidligere CEO for Airbus har engang udtalt, at "Europa er USA’s digitale koloni". Noget vi europæere modstræbende har accepteret. Men risikoen for, at vi også bliver Kina’s koloni, klinger anderledes ubehageligt.

Årsagerne til at Europa mister terræn er mange. Ikke mindst geopolitisk konkurrence fra USA og Kina, der målrettet satser på AI og nøgleteknologier med forskning, investeringer og industripolitik.

Det hjælper heller ikke, at europæiske politikere har tendens til kun at stemple ind, når der er “problemer”, og de kan vise handlekraft ved at lappe huller i utidssvarende lovgivning eller pege fingre af Big Tech.

Problemet er, at de samme politikere stort set er fraværende, når det gælder visioner og udviklingen af en langsigtet teknologistrategi.

Entreprenante stater er nøglen

Ét er at komme først med udviklingen af AI og ny teknologi. Mindst lige så vigtigt er de politiske rammer, og hvordan vi sikrer effektiv regulering til at adressere de politiske og etiske udfordringer.

En markant fortaler for denne position er økonomen, Mariana Mazzucato, kendt for “Entreprenørstaten”.

Læs også

Mazzucatos centrale budskab er, at stater skal spille en central rolle i at styre og fremme udviklingen af AI og ny teknologi.

Udover klassisk regulering af Big Techs dominans, skal regeringer mere aktivt bidrage til udformningen af AI – for eksempel ved at designe data systemer og bagvedliggende arkitektur samt medvirke til at forme markeder og sikre offentlige goder.

Mazzucatos pointe er, at teknologiudviklingen skal tilgodese bredere samfundsinteresser.

Der er brug for entreprenante stater til at sikre strukturer og systemer, der bedre deler risici og gevinster – for at imødegå at risici deles bredt, mens gevinster privatiseres og monopoliseres af tech giganterne.

Kernen er, at vores folkevalgte politikere og myndigheder må blive bedre til at forstå, hvordan algoritmer og AI skaber og udvinder værdi, så de bedre kan forme og udvikle rammerne for en mere inklusiv digital økonomi.

Etiske udfordringer

Dertil kommer en lang række etiske udfordringer. Ikke mindst, at AI-teknologi i stigende grad står bag alt fra afslag og tildeling af jobs og uddannelsespladser til godkendelse af boliglån, forsikringer, pensionsordninger og datingmatch.

De kommende år vil bringe en tsunami af historier og søgsmål mod tech selskaberne om etik, sikkerhed, autenticitet, ophavsrettigheder med mere.

Kaare Riis Nielsen
Rådgiver og tidligere politisk direktør, Uber

Det vil sige, at nogle af de vigtigste og mest private beslutninger i vores liv træffes af anonyme, uigennemsigtige og ofte profitdrevne algoritmer uden menneskelig kontakt – og illustrerer dermed et voksende skisma mellem AI og privatsfæren/menneskerettigheder.

At konflikten mellem AI og etik/sikkerhed er reel tydeliggøres af den seneste udvikling i OpenAI, virksomheden bag chatGPT. Her har selskabets sikkerhedschef forladt selskabet og smækket kraftigt med døren: ”Over the past years, safety culture and processes have taken a back seat to shiny products". Og tilbage i marts blokerede Italien for adgang til chatGPT af frygt for privacy og sikkerhed. 

Vi kan godt forberede os på, at de kommende år vil bringe en tsunami af historier og søgsmål mod tech selskaberne om etik, sikkerhed, autenticitet, ophavsrettigheder med mere.

Meget kan undgås gennem klar regulering og ansvarlig udrulning af teknologien. Men overgangen til en ny teknologisk alder vil indeholde mange morbide symptomer. 

Europa dør uden visioner og handlekraft

Selvom kampen om AI er kun lige begyndt, står det allerede klart, at “Europa er dødelig” og langt mere offensivt må ind i teknologikampen for ikke at blive efterladt på perronen som en teknologisk koloni af USA og Kina.

I det globale tech-race ses tre konkurrerende modeller: en amerikansk “markeds/forbrugerdrevet”, en kinesisk “stats/stabilitetsdrevet” og en europæisk “rettigheds/borgerdrevet” model.

For Europa handler det ikke om at skylle barnet ud med badevandet for at imitere den amerikanske model.

Måske den teknologiske FOMO omsider har ramt vores politiske ledere.

Kaare Riis Nielsen
Rådgiver og tidligere politisk direktør, Uber

Det handler primært om politiske visioner og handlekraft: om at booste forskning, teknologiudvikling og konkurrenceevne – og fastholde en inklusiv og bæredygtig samfundsmodel med demokratiske værdier i kampen mod autokrati og stigende mis- og disinformation.

Eller som Mazzucato udtrykker det: “Den bedste strategi for USA er måske ikke den bedste for EU eller andre lande. Vi bør undgå fejlslutningen med at antage, at AI-regulering til det fælles bedste er i konflikt med at skabe en robust og konkurrencedygtig AI-industri. Tværtimod blomstrer innovation, når adgangen til muligheder er åben, og belønningen deles bredt”.

Opskriften for EU synes klar. I sin “Europa er dødelig” tale, forsøgte præsident Macron igen at råbe Europa op om nødvendigheden af at skrue markant op for EU’s forskning og teknologiudvikling.

Og senest er Macron og kansler Scholz kommet med fælles opfordring til at styrke EU’s banebrydende forskning og innovation i AI. Måske den teknologiske FOMO omsider har ramt vores politiske ledere.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kaare Riis Nielsen

Rådgiver, fhv. vicepræsident, Safe (US tænketank), fhv. disruptionschef, Erhvervsministeriet
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024