Folkekirkens parter: Administrativt bøvl afskrækker folk fra menighedsrådene. Det skal nye anbefalinger løse

Fra landsdækkende undersøgelser ved vi, at for mange menighedsrådsmedlemmer i dag bruger for meget tid på at navigere i komplekse regler, tunge procedurer og administrative opgaver.

Når vi mødes med dem, gør de os opmærksomme på, at administrativt bøvl formindsker glæden ved at bruge tid i menighedsrådet. 

Samtidig ønsker vi at styrke folkekirkens rolle som en aktiv og ansvarlig samfundsaktør, der på én gang rummer 12.000 arbejdspladser, er grundsten i hverdagsdemokrati, og som ønsker at bidrage til de store dagsordner.

En folkekirke, der følger samfundets puls.

Folkekirken vil have grønne fingre

Folkekirken er en af Danmarks største jordejere. Det giver muligheder – og ansvar.

Rapporten peger derfor på, at ansvaret for jorde bør samles på provstiniveau. Det vil gøre det nemmere at løfte større grønne dagsordener og samtidig lette det lokale arbejde. 

Med opbakning fra projekt Folkekirkens Grønne Omstilling er de lokale kirker mange steder i gang med initiativer, som bidrager til at reducere folkekirkens samlede klimaaftryk.

Men med bedre organisering kan folkekirken bidrage endnu mere aktivt til målsætningerne fra den grønne trepart med markant øget skovrejsning, naturpleje, biodiversitet og klimahandling i hele landet – i tæt samarbejde med for eksempel kommuner, fonde og lokalsamfund.

Ansvar for arbejdspladserne styrkes

Folkekirken beskæftiger over 12.000 mennesker – og gode arbejdsforhold er en forudsætning for god kirke.

På baggrund af en omfattende arbejdsmiljøundersøgelse anbefales en styrket indsats for trivsel, samarbejde og tydelig ledelse. 

Det handler ikke kun om at reducere sygefravær eller undgå konflikter. Det handler om at skabe arbejdspladser, man har lyst til at være en del af, og som understøtter det kirkelige arbejde med professionalisme.

Med forslagene ønsker vi at understøtte en kultur, hvor ledelsens og ansattes fælles ansvar for arbejdspladserne styrkes.

Mindre menigheder

Menighedsrådene er noget helt særligt i det demokratiske landskab.

De skaber ejerskab og lokal forankring af kirken i hele landet. Men hvis vi skal fremtidssikre nærdemokratiet, så det fortsat kan engagere bredt, skal der være plads til nye former for deltagelse.  

På baggrund af en omfattende arbejdsmiljøundersøgelse anbefales en styrket indsats for trivsel, samarbejde og tydelig ledelse. 

Anton Pihl, Henrik Wigh-Poulsen m.fl.

Derfor er der blandt anbefalingerne også forslag om færre valgte medlemmer og muligheden for at involvere flere frivillige med fleksible opgaver.

Vi foreslår også helt konkret, at der skal være tidssvarende mødeformater, der gør det muligt for endnu flere at være med. 

Det åbner for mere mangfoldighed, lavere tærskler for deltagelse – og et stærkere lokalt engagement.  

Rapporten er ikke en færdig pakke eller en topstyret reform. Den er første skridt i en større bevægelse hen imod en mere moderne og meningsfuld ramme for folkekirken og menighedsrådsarbejdet.

Den bygger på konkrete erfaringer og bred dialog mellem folkekirkens parter – og vi håber, at de politiske beslutningstagere vil tage anbefalingerne alvorligt og bringe dem videre. 

Samtidig er vi enige om, at arbejdet ikke slutter her. For der er flere uhensigtsmæssigheder, vi kan arbejde på at få udryddet.  

Vi ønsker en folkekirke, der tager del i samfundets udvikling – og som samtidig giver plads til tro, tradition og nytænkning. Men det kræver, vi får flere hindringer ryddet af vejen.

Vi ønsker en folkekirke, hvor mennesker også i fremtiden har lyst til at engagere sig til gavn for deres lokalsamfund og deres lokale kirke.