I Dataetisk Råd har vi disse fire alvorlige bekymringer om PET-loven

Grundlaget for forslaget er, at Danmarks høje trusselsniveau kræver, at PET har effektive digitale værktøjer. Lovforslaget giver PET adgang til omfattende automatiserede analyser af alle danskeres digitale fodspor uden tilstrækkelig dokumentation for effektivitet eller beskyttelse af borgernes rettigheder.

For det første er nødvendigheden uklar. Lovforslaget dokumenterer ikke, at masseindsamling af data er effektiv til terrorbekæmpelse. Uden sådan dokumentation kan behovet for så omfattende indgreb ikke vurderes. Tværtimod peger international erfaring på, at målrettede efterforskningsmetoder ofte er mere effektive end masseovervågning.

Da alle borgeres data potentielt kan indsamles i systemet, er hele befolkningen potentielt et mål for at blive udpeget som mistænkelig

Johan Busse

For det andet mangler forslaget proportionalitet. PET får adgang til omfattende data om alle danskere og kan opbevare dem i op til 20 år. Dette voldsomme indgreb i borgernes privatliv står ikke mål med de begrænsede beskyttelsesmekanismer og manglende dokumentation for effektivitet.

For det tredje savnes gennemsigtighed. PET må foretage "generelle analyser" uden præcis afgrænsning af metoder eller klarhed om de konkret anvendte algoritmer. Dette gør det umuligt for Folketinget og offentligheden at udøve reel demokratisk og juridisk kontrol.

Endelig mangler tilstrækkelige beskyttelsesmekanismer. Borgere får ingen indsigt i egne data, ingen mulighed for korrektion, og forbuddet mod søgning på enkeltpersoner kan potentielt omgås gennem "generelle analyser".

Disse fire kritikpunkter peger på en fundamental ubalance i lovforslaget. Paradoksalt risikerer vi under overskriften 'Terrorbekæmpelse' at underminere selve fundamentet for vores demokratiske samfund. 

For hvad sker der, når staten får adgang til at kortlægge borgernes adfærd, sociale relationer og bevægelsesmønstre i hidtil uset omfang? Når PET kan samkøre sundhedsdata, bibliotekslån og sociale medieaktivitet?

Forskning viser, at alene bevidstheden om overvågning kan få borgere til at begrænse deres lovlige adfærd af frygt for, hvordan deres data kan blive fortolket. Det svækker den demokratiske deltagelse og ytringsfrihed.

For selvom PET ikke må søge på navngivne personer, får PET vide rammer for at udføre søgninger, der har til formål at identificere potentielt mistænkelige personer. Eftersom loven gør det muligt for PET at anvende datasæt, der "som helhed kan have betydning" for deres arbejde, vil der potentielt være data om hele den danske befolkning i disse sammenhængende datasæt.

Uden borgernes tillid og aktive medvirken bliver både effektiv forvaltning og efterretningsarbejde vanskeligere

Johan Busse

Dette betyder ikke aktiv, personlig overvågning konstant, men automatiserede systemer, der i baggrunden analyserer alle de digitale hverdagsfodspor, borgere sætter i vores gennemdigitaliserede samfund.

Da alle borgeres data potentielt kan indsamles i systemet, er hele befolkningen potentielt et mål for at blive udpeget som mistænkelig.

Dette undergraver det dataetiske princip om frihed, der kræver, at databehandling og digitale teknologier fremmer snarere end begrænser menneskers muligheder for at handle, tænke og tale frit. Herved påvirkes ikke blot privatlivet, men også andre fundamentale demokratiske frihedsrettigheder.

Det risikerer at undergrave tilliden mellem borger og stat. Hvis danskerne frygter, at fortrolige oplysninger delt med lægen eller sagsbehandleren kan ende i PET's databaser, vil mange tøve med at være åbne over for myndighederne. Det kan i sidste ende skade både folkesundheden og den sociale sammenhængskraft.

Paradoksalt nok kan overdreven overvågning således ende med at svække både sikkerhed og privatliv. For uden borgernes tillid og aktive medvirken bliver både effektiv forvaltning og efterretningsarbejde vanskeligere. 

Før sommerferien bad justitsministeren Folketingets Retsudvalg om, at behandlingen af lovforslaget i Folketinget udskydes, så der kan være tid og plads til en grundig debat om balancerne i lovforslaget.

Det hilser vi velkomment i Dataetisk Råd.

For som vi kan se indeholder lovforslaget så omfattende ændringer af forholdet mellem stat og borgere, at det kræver en bredere samfundsmæssig diskussion på et oplyst grundlag.

Lovforslaget overskrider tidligere grænser for statens dataindsamling og -behandling betydeligt. De fire identificerede kritiske mangler - nødvendighed, proportionalitet, gennemsigtighed og beskyttelsesmekanismer - peger på behovet for at drøfte grundlæggende principielle spørgsmål om magtbalancen i vores demokratiske samfund.

Det spørgsmål er for komplekst og vidtrækkende til at blive afgjort gennem et enkelt lovforslag.

Der er principielle forhold på spil vedrørende forholdet mellem stat og borgere, som med fordel kunne drøftes i en privatlivskommission, der kan sikre den nødvendige brede samfundsmæssige debat og faglige gennemgang.