Kommentar af 
Naveed Baig

Imam: Jeg frygter ikke en kommerciel ramadan, så længe vi husker budskabet

Ramadan har i år været præget af kommercielle interesser og et overraskende fravær af grove politiske angreb på fastende muslimer. Begge dele tyder på, at ramadan og eid er ved at blive normaliseret i Danmark, skriver imam Naveed Baig.

Kommercialiseringen er en normalisering af ramadan og eid, fordi den offentlige eksponeringg i samme ombæring er med til at afmystificere, skriver Naveed Baig.
Kommercialiseringen er en normalisering af ramadan og eid, fordi den offentlige eksponeringg i samme ombæring er med til at afmystificere, skriver Naveed Baig.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Naveed Baig
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fredag fejrer danske muslimer Eid ul fitr, som er en stor og glædelig begivenhed, der markerer ramadanens afslutning.

Der bliver delt gaver ud til børn, familien samles til festmiddag, den særlige ramadan almisse (sadaqa tul fitr) uddeles til de mest trængte mennesker i samfundet, og man mødes til fællesbøn, der foregår om morgenen/formiddagen på selve Eid dagen.

Nu venter hverdagens trummerum efter en måneds religiøse og spirituelle anstrengelser. Men hvordan har årets ramadan været anderledes i Danmark i forhold til de foregående år?

Meget tyder på, at ramadan og eid er blevet normaliseret i Danmark. Takket være blandt andre Özlem Cekic, der er kendt for iftaar middage (og meget andet) på Christiansborg i sin tid som folketingsmedlem, og Dialog Forum's 'Min Ramadan', hvor man som ikke-muslim kan booke en iftaar hos en muslimsk familie, er iftaar-middagene blevet ret almindelige, hvor også religiøse ledere fra andre trossamfund og politikere deltagere.

Man kan med rette sætte spørgsmålstegn ved, om denne form for kommercialisering af eid vil gå hen og lide samme skæbne som julen; en åndløs tradition fyldt med kapitalismens kødelige lyster

Naveed Baig
Imam

Men flerkulturelle og interreligiøse middage er også populære i blandt helt almindelige borger i Danmark. På lokalt plan er iftaar-middagene blevet en særlig måde at socialisere sig med mennesker, som man normalt ikke tilgår ved spisebordet.

For eksempel var der over 500 mennesker i år til et åbent iftaar-arrangement på Fredspladsen i Gellerup i Aarhus. Det er svært at blive uvenner med mennesker, man deler brød med, og der er store chancer for, at eksisterende bekendtskaber kan vedligeholdes og nye opstå.

Meyers og Isam B's ramadan-roulade sælges stadigvæk for trejde år i træk, og den amerikanske ambassade i Danmark forsætter også med at invitere til iftaar-middage. I år var den af interreligiøs karakter med gæster fra blandt andet de kristne og sikh religioner.

Man skal heller ikke være blind for, at kommercialisering af ramadan og eid også gavner danske virksomheder. Derfor er det også en "helt efter bogen" forretningsudvikling, der er i gang.

Flere store bagerier som Bodenhoff og Lagekagehuset reklamerer med eid-desserter, ligesom Bilka i år har et stort udbud af eid-dekorationer til salg, som også fik stor bevågenhed i deres reklamemateriale og efterfølgende i danske medier. Derfor skaber kommercialiseringen også en normalisering af eid, fordi eid merchandise bliver eksponeret offentligt og i samme ombæring bliver afmystificeret.

Man kan med rette sætte spørgsmålstegn ved, om denne form for kommercialisering af eid vil gå hen og lide samme skæbne som julen; en åndløs tradition fyldt med kapitalismens kødelige lyster?

Jeg er i tvivl, om denne udvikling kan stoppes, men ikke i tvivl om, at man godt kan trække i den modsatte retning ved at kaste lys over traditionernes særhed, formål, indhold og ikke mindst dens positiv indvirkning på det menneskelig liv.

Læs også

Noget andet som understøtter påstanden om, at ramadan og eid er blevet harmoniseret i det danske samfund er, at danske muslimer modtager en stigende antal ramadanhilsener, eid mubarak-hilsener (glædelig eid) og nogle gange også gaver fra deres arbejdspladser, kollegaer, naboer, venner, kontakter og politikere.

Jeg har selv i flere år modtaget blomster fra Københavns biskop i forbindelse med eid, ligesom jeg selv også sender ham en gave i forbindelse med julen.

En anden grund til denne normalisering kan være, at pesach, påske og ramadan i år har haft et sammenfald, hvor helligdagene måske har forårsaget en slags eftertænksomhed. En tilbagetrækning til fordel for familie og fritiden til fordybelse.

Alle tre helligdage har fællesspisning centreret omkring familien til fælles. Seder (pesach måltid), påskefrokost og iftaar har alle det til fælles, at de peger hen imod noget større. Gud befrier israelitterne fra slaveriet, Jesus overvinder døden, og muslimernes fastbrydning symboliserer en 'sejr' over kroppens lyster.

De er ikke bare måltider i almindelig forstand, men måltider indhyllet i historie, kultur og spirituel dybde. Måske har vi som samfund indset, at ramadan, pesach, divali, vaisakhi og kinesisk nytår ikke bare forsvinder og assimileres med danske helligdage, men at de godt kan fejres på deres egne præmisser af mennesker, der holder af deres religiøse og spirituelle traditioner. 

En personlig observation jeg har gjort mig i forbindelse med denne ramadan er de manglende grove politiker-udmeldinger imod fastende muslimer. De har ellers tidligere har været fast inventar under ramadanen. En tradition i traditionen.

Om det er bevidst fra politikernes side, kan jeg ikke svare på. Personligt er jeg nok blevet immun over for sådanne angreb

Naveed Baig
Imam

Men i år har der generelt hersket en fredelig atmosfære i de etableret medier og på de sociale medier, og det er ikke gået ubemærket hen. Der har været en slags "hellig fred".

Flere og flere af mine muslimske venner har talt om en normalisering alene af denne grund, men om det er bevidst fra politikernes side, kan jeg ikke svare på. Personligt er jeg nok blevet immun over for sådanne angreb på danske muslimer, men for den unge generation af danske muslimer betyder det, at de kan fokusere på det, ramadanen egentlig handler om i stedet for at bruge tiden på at forsvare sig selv og sine helligdage. Det må være en lettelse.

Måske er det gået op for os nu i Danmark, at mennesker har forskellige helligdage i vores efterhånden ret så mangfoldige land? Helligdage, som mennesker stadigvæk markerer og holder af? Og at der ikke længere er stemmer i at håne og dæmoniserer muslimske helligdage? At det ikke var danske muslimer, der afskaffede store bededag?

Det er mit håb og min bøn, at vi kan glædes endnu mere over andres helligdage og endda lærer mere om dem. Så når eid-festen nu begynder i dag for mange danske muslimer, er det måske også tid til at sætte det hele i perspektiv.

Hvad gør vi ved de akkumuleret spirituelle og religiøse aktiver i post-ramadan perioden? Hvordan kan det gavne det fælles bedste og det samfund, som vi lever i? Det er i hvert fald nogle af de spørgsmål, jeg stiller mig selv.

Jeg vil gerne ønske jer Eid mubarak. En glædelig eid.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Özlem Sara Cekic

Generalsekretær, Brobyggerne – Center for Dialogkaffe, foredragsholder, forfatter, TedSpeaker, debattør, fhv. MF (SF)
sygeplejerske (Hovedstadens Sygehusfællesskab 2000)

Peter Skov-Jakobsen

Biskop, Københavns Stift, rådsformand, Folkekirkens Nødhjælp, formand, Grænseforeningen
cand.theol. (Københavns Uni. 1993), MA (University of Hull 1992)

Naveed Baig

Imam, Dansk Islamisk Center, næstformand, Islamisk-Kristent Studiecenter
Master i sjælesorg (Københavns Uni. 2015), ph.d.-studerende, Universitetet i Oslo,

0:000:00