De mennesker, Nadja Isaksen kalder fremmede, var engang hendes kollegaer. Jeg var en af dem

Matteo Taddei
Studerende på CBS
I 2022 arbejdede jeg på en natklub i indre København. Det samme gjorde du, Nadja Isaksen (BP).
Mindst halvdelen af vores kollegaer havde anden etnisk herkomst end dansk – præcis som Samira Nawa (R), som jeg nu kan forstå, at du ikke vil betegne som dansk.
Vi stod side om side bag baren, ryddede op efter lukketid og delte de sene nattevagter, som binder folk sammen på en helt særlig måde. Jeg mindes ikke, at nogen blev betragtet som mere eller mindre danske end andre på daværende tidspunkt.
Det er grundlæggende dehumaniserende
Men nu står vi i 2026, og du er blevet valgt til Folketinget for Borgernes Parti. Pludselig sætter du spørgsmålstegn ved Samira Nawas danskhed med en analogi om et dyr født i en fremmed arts stald.
Du skriver: "Samira har fået et dansk statsborgerskab i gave af den danske befolkning, men det gør hende ikke til dansker – kun juridisk. En kat bliver ikke til en hest, bare fordi den er født i en hestestald."
Billedet er ikke blot uheldigt valgt – det er grundlæggende dehumaniserende. Man sammenligner ikke mennesker med dyr, hvis man ønsker at blive taget seriøst i en demokratisk samtale om tilhørsforhold.
Det centrale problem er dog ikke kun sprogbruget, men i høj grad også konsekvensen af din udtalelse.
Hvad var vores kollegaer for dig?
Matteo Taddei
Studerende, CBS
Du opstiller et kriterium for danskhed, som mennesker kan leve hele deres liv i Danmark uden nogensinde at kunne opfylde. Det gælder for eksempel også undertegnede, til trods for at jeg er født, opvokset og har levet hele mit liv i landet.
Men det, som du og dine partifæller tilsyneladende har så svært ved at forstå, er følgende: Den konstante insisteren på danskhed får ikke flere til at føle sig som en del af fællesskabet.
Tværtimod ekskluderer den – og bidrager i yderste konsekvens til de samme problematikker, som du og resten af den yderste højrefløj er så hurtige til at udpege straks efter.
Hvad var vores kollegaer for dig?
Jeg sidder derfor ikke kun tilbage med vrede og forargelse over, at du udstiller folk som mig og Samira så groft. Jeg sidder tilbage med et grundlæggende spørgsmål:
Hvad var vores kollegaer for dig?
Var de danske, når I bød gæsterne velkommen sammen? Var de danske, når de tog imod dobbeltvagter og fik arbejdspladsen til at fungere? Og var de danske, når de bidrog til, at en danskejet virksomhed, måned efter måned, leverede overskud?
For det er jo netop den slags mennesker, der får hjulene til at køre rundt her i landet – og de er langt fra alene. Tal fra Dansk Erhverv viser, at udlændinge bidrog med 361 milliarder kroner til det danske samfund i 2024, svarende til 12 procent af BNP.
Det er alt fra højtuddannede specialister til velfærdshelte – men det er også dem, der står bag baren, i garderoben og ved entreen, og som nat efter nat får det københavnske natteliv til at fungere. Mennesker, der arbejder, betaler skat og føler sig som danskere. Men ud fra din egen målestok var de jo aldrig rigtig danske til at begynde med.
Ganske enkelt uærligt
Hele denne debat, som du har antændt, efterlader mig således med et dilemma, jeg ikke kan slippe: Enten har du altid haft disse vidtgående synspunkter (og valgt at holde dem for dig selv), eller også er du på få år blevet så grundlæggende forandret, at skiftet er svært at tage for pålydende.
Begge dele er problematiske.
Jeg ved, at de mennesker, du nu reelt erklærer for fremmede i deres eget land, engang var dine venner og kollegaer.
Matteo Taddei
Studerende, CBS
Det første er ganske enkelt uærligt.
Det ville være højst besynderligt, hvis du i al den tid har gået med disse tanker, mens du samtidig har brugt så mange timer i selskab med folk fra de lande, du nu kalder problematiske. Kan det så passe, at de selvsamme mennesker – ifølge dine egne mærkesager – skal have begrænset deres religiøse frihed og i værste fald sendes hjem?
Du skylder os et svar
Samira Nawa har siddet i Folketinget i adskillige år. Hun har stemt, debatteret, formuleret lovforslag og bidraget til det demokrati, vi alle lever i – og har gavn af. Dét er om noget danskhed i praksis.
Vi har ikke en dybdegående relation til hinanden. Men jeg kender vores tid sammen fra natklubben. Og jeg ved, at de mennesker, du nu reelt erklærer for fremmede i deres eget land, engang var dine venner og kollegaer.
Var de mon nogensinde danske i dine øjne – eller var de ikke? Det er et spørgsmål, du skylder at give os et svar på.
Nadja Natalie Isaksen har skrevet en replik til Matteo Taddeis indlæg. Læs den her.
Artiklen var skrevet af
Matteo Taddei
Studerende på CBS
Omtalte personer
Indsigt

Rosa Lund spørger Peter HummelgaardBør politiet sigte personer, der har forsøgt at tage deres eget liv?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
Louise Brown spørger Morten DahlinHvordan skrider tilsynssagen vedrørende Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige frem?Besvaret
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa
- Jeg rejste til Ungarn og kom hjem med det håb, som vores tid kalder på
- Sikandar Siddique: Muslimer og minoriteter er selv skyld i endnu et tabt valg
- Kampen om store bededag taber pusten blandt danskerne
- Pernille Vermund har fået nok af tonen: ”Vi skylder at række ud til dem, som tager vores værdier til sig”



















