Bliv abonnent
Annonce
Debat

Nadja Natalie Isaksen til tidligere kollega: Nej, man bliver ikke dansker af at arbejde og feste i Danmark

Danskhed er båret af den konkrete arv, der gives videre slægtled for slægtled og skaber vilkår, vi fødes ind i som danskere.
Det fællesskab bliver man ikke en del af, fordi man arbejder, betaler skat eller fester i nattelivet, skriver Nadja Natalie Isaksen.
Danskhed er båret af den konkrete arv, der gives videre slægtled for slægtled og skaber vilkår, vi fødes ind i som danskere. Det fællesskab bliver man ikke en del af, fordi man arbejder, betaler skat eller fester i nattelivet, skriver Nadja Natalie Isaksen.Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
15. april 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er blevet sagt og skrevet meget, siden medierne faldt over mit berygtede tweet om danskhedens væsen.

For mig er påstanden om, at man med fremmed etnicitet kun er juridisk dansk, når man opnår statsborgerskab, indlysende. Men mange i "Kommentatorkøbing" har sagt vilde og voldsomme ting om min indlysende påstand. Jeg er nu blevet opmærksom på, at det måske mest tossede indlæg skrevet om mig bliver bragt i Altinget, og jeg er blevet tilbudt at svare med denne replik.

Matteo Taddei, en person jeg ikke har mødt eller hørt om, skriver en længere smøre om vores angiveligt fælles arbejdsliv på en natklub i København i 2022*. Her fremgår det blandt andet, at vi stod side om side i baren, ryddede op efter lukketid og delte de sene nattevagter, som "binder folk sammen på en helt særlig måde".

Man skal ikke være dansk for at være god nok.

Nadja Natalie Isaksen (BP)
Folketingsmedlem

Jeg gentager, at dette er skrevet af en person, jeg aldrig har mødt. Hvis Matteo Taddei og jeg er bundet sammen på en helt særlig måde, så er det mærkværdigt, at jeg ikke ved, hvem han er. Hvilken måde er vi da bundet sammen på? Det kan ChatGPT måske svare ham på.

Dette er blot et lille udsnit af de tossede ting, han skriver. Det vender jeg tilbage til. Men kernen i Taddeis indlæg er, at jeg dehumaniserer etniske minoriteter, angiveligt ikke betragter dem som ligeværdige, og at dette skulle have indflydelse på, hvordan jeg behandler kollegaer.

Det mest skøre afsnit i Taddeis indlæg er, at vi “tog imod dobbeltvagter sammen”. Dobbeltvagt var slet ikke et koncept på den arbejdsplads, vi angiveligt har delt.

Alle mennesker har værdi

Matteo Taddei insinuerer, at jeg ikke kunne behandle mennesker, kollegaer og angivelige venner ordentligt grundet min politiske overbevisning. Det er en interessant fordom, for modsat venstrefløjen og de pæne borgerlige, som åbenbart mener, at danskhed er et særligt mål at opnå, mener jeg ikke, at man skal være dansk for at være god nok. Alle mennesker har værdi, og alle kulturer og folkefærd er værdifulde. Man skal ikke være dansk for at være god nok. Skal man, Matteo Taddei?

Læs også

Matteo Taddei skriver: ”Jeg mindes ikke, at nogen blev betragtet som mere eller mindre danske end andre på daværende tidspunkt.” Omvendt vil jeg sige, at jeg ikke mindes, at nogen blev behandlet anderledes, fordi de ikke var danske. Tværtimod.

Mon Matteo Taddei har spurgt de øvrige personer på arbejdspladsen, om de var danske? Jeg tror næppe, at min tidligere spanske kollega ville erklære sig dansk. Hun ville tværtimod svare, at hun er stolt af sit spanske ophav efterfulgt af en historie om, hvordan hendes slægt har andel i den spanske arv og historie.

Jeg bliver heller ikke japaner af at arbejde eller bo i Japan.

Nadja Natalie Isaksen (BP)
Folketingsmedlem

Vær stolt af dine rødder

For svaret er simpelt: Nej, man bliver ikke dansker af at arbejde i Danmark. På samme måde bliver jeg heller ikke japaner af at arbejde eller bo i Japan. Det er faktisk helt i orden. Efter min opfattelse skal man være stolt af sine rødder. Det er jeg. Det er mit håb, at Matteo Taddei også vil være det en dag.

Slutteligt vil jeg gerne opsummere min position, nu hvor jeg skydes så meget i skoene. Jeg påstår ganske enkelt, at der også fandtes danskere før – og vil findes efter – den moderne statskonstruktion. Staten har ikke definitionsret på, hvad folkefærdet er – vores folk har 5.000 års historie. Den historie er båret af den konkrete arv, der gives videre slægtled for slægtled og skaber vilkår, vi fødes ind i som danskere.

Det fællesskab bliver man ikke en del af, fordi man arbejder, betaler skat eller fester i nattelivet. Det betyder ikke, at man er mindre værd som menneske eller ikke er velkommen til at arbejde og feste her.

*Altinget har set dokumentation på, at Matteo Taddei arbejdede på den pågældende natklub i 2022.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026