Har du mistet overblikket? Det mener partierne om regeringens koranlov

For

Socialdemokratiet

Det var justitsminister Peter Hummelgaard (S), der præsenterede den "juridiske nålestiksoperation", der skal sætte en stopper for koranafbrændingerne.

På pressemødet 25. august beskrev han de brændende koraner som "meningsløse forhånelser, der ikke har andet formål end at skabe splid og had", og fremlagde forslaget til en ny paragraf 110 e stk. 2.

"Jeg mener, der findes mere civiliserede måder at give udtryk for sine holdninger end ved at brænde ting af," lød det fra Hummelgaard. 

Venstre

Venstre-formand og vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen flankerede justitsministeren, da lovforslaget blev præsenteret for pressen. 

Her lagde han vægt på, at ytringsfrihed stadig skal være et "afgørende udgangspunkt" for det danske samfund.

"Men man skal også opføre sig ordentligt. Når det samtidig kan have væsentlige negative udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser for Danmark, kan en ansvarlig regering ikke bare stå med hænderne i lommen og se på," sagde han som begrundelse for Venstres støtte til lovindgrebet.

"En ansvarlig regering ikke bare stå med hænderne i lommen og se på," tilføjede han.

Moderaterne

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) var også med, da regeringen fremlagde sit lovforslag.

Han lagde særligt vægt på den skærpede terrortrussel i Danmark, og hvordan koranafbrændinger udgør en sikkerhedsmæssig risiko for danskerne

"Det er et vigtigt politisk signal, Danmark i dag sender til resten af verden," sagde Lars Løkke Rasmussen i sin opbakning til lovforslaget.

Radikale Venstre

Først var den radikale folketingsgruppe "yderst kritiske" over for idéen om at forbyde koranafbrændinger. 

Så skiftede partiet holdning, da det konkrete forslag var præsenteret. Med undtagelse af folketingsmedlem Stinus Lindgreen, der meddelte, at han ville gå imod partilinjen. 

Og senest har udenrigsordfører Christian Friis Bach ifølge Politiken meddelt, at partiet fortsat støtter et lovindgreb, men at der er en del af den foreslåede lovtekst, der skal ændres, før partiet kan bakke endegyldigt op.

"For os er det afgørende, at man fortsat kan anvende Koranen i kunstnerisk øjemed og i installationer", siger han til avisen.

Alternativet

Allerede inden regeringen havde præsenteret sit forslag, havde Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, givet sit opbakning til et lovindgreb, der skulle forbyde koranafbrændingerne. 

Det skete blandt andet i P1 Debat, som Dagbladet Information havde lyttet til:

"Vi burde i langt højere grad tage afstand fra de her ekstreme udtalelser og behandlinger. Det her handler om at påtale mobning og diskrimination," sagde hun ifølge avisen i radiodebatten.

Imod

SF

SF har fra start stillet sig på nej-siden i forbudsdebatten. Og det ændrede regeringens lovudspil ikke på.

"Vi kommer til at stemme nej," skrev retsordfører Karina Lorentzen på det sociale medie X. 

"Det er et skråplan at bøje sig for lande, der ikke selv under egne borgere frihedsrettigheder," lød det i hendes opslag. 

Danmarksdemokraterne

Inger Støjbergs parti har fra begyndelsen været imod et lovindgreb. Partiet mener, at det vil være et indgreb i danskernes ytringsfrihed.

"Det er en usædvanlig trist dag i dag, hvor SVM-regeringen har indskrænket ytringsfriheden," skrev partiformanden i et Facebook-opslag, efter at regeringen havde fremlagt sit lovforslag..

Liberal Alliance

LA-leder Alex Vanopslagh sagde tidligt i debatten, at han frygtede en glidebane mod "yderligere begrænsninger af ytringsfriheden", hvis blev ulovligt at brænde koraner. 

Efter at regeringen har fremlagt sit forslag til et forbud, er partiet ikke blevet mildere stemt.

Finansordfører Ole Birk-Olesen skrev i kølvandet på pressemødet på det sociale medie X, at han ellers godt kunne have støttet op om en lov, der var begrænset til afbrænding af koraner foran udenlandske ambassader i Danmark.

"Det var ikke tilfældet. Regeringen har i stedet valgt, at man fortsat må sætte ild til alt muligt foran folks boliger og arbejdspladser, blot ikke til ting som repræsenterer religiøse overbevisninger," skrev han i sit opslag.

Konservative

Hvad bliver det næste?

Sådan spurgte Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, allerede inden forslagets præsentation retorisk på sin Facebook-profil.

Det konkrete lovforslag har kun bekymret den konservative partiformand yderligere, og på det sociale medie X, har han bidt mærke i, at flere muslimske lande har rost regeringens lovforslag.

"Venter spændt på de næste krav fra de lande," lyder det i opslaget, hvor Søren Pape Poulsen advarer imod en glidebaneeffekt. 

Enhedslisten

Da regeringen første gang varslede et lovindgreb, var daværende politisk ordfører, Mai Villadsen, hurtigt ude og slå fast, at Enhedslisten "naturligvis" ikke vil indskrænke ytringsfriheden.

Siden er Pelle Dragsted valgt som ny frontfigur i partiet, men det har umiddelbart ikke ændret holdningen til regeringens lovforslag. Partiet er i hvert fald ikke kommet med nye meldinger efter regeringens pressemøde.

Dansk Folkeparti

Onsdag 2. august meddelte Dansk Folkeparti, at man i samarbejde med Nye Borgerlige vil forsøge at samle opbakning til at sende regeringens forslag til folkeafstemning, når det blev præsenteret. 

Efter at forslaget til den nye lovtekst er lagt frem, er partiformand Morten Messerschmidt ikke blevet mindre skeptisk. 

Blandt andet har han på sociale medier delt en artikel fra Ekstra Bladet med overskriften: "Grimhøj-imam takker regeringen: De skal have et klap på skulderen". 

Til artiklen supplerede Morten Messerschmidt med teksten "Regeringens rigtige venner" og skrev, at han finder lovforslaget skammeligt. 

Nye Borgerlige

Partiformand Pernille Vermund har fra start kaldt lovindgrebet for "et knæfald" for muslimske diktaturstater og advaret imod, at danskernes ytringsfrihed indskrænkes. 

"Jeg væmmes!" skrev hun blandt andet på det sociale medie X i slutningen af juli. 

Det konkrete lovforslag har ikke ændret partiets holdning.