Debat

Patientforening: Aktivt fravalg af organdonation giver selvbestemmelse og redder menneskeliv

Det er på tide, at vi indfører en ny organdonationsmodel i Danmark. 400 danskere er på venteliste til organtransplantation, og kun 28 procent af os har tilmeldt sig donorregisteret. Det viser, at den nuværende indsats og organdonationsmodel med aktivt tilvalg er dumpet, skriver Lasse Heidelbach.

Indførelsen af aktivt fravalg får flere borgere til at registrere deres holdning til organdonation i Donorregisteret, hvilket sikrer, at borgernes selvbestemmelsesret respekteres i langt højere grad, skriver Lasse Heidelbach. (arkivfoto)
Indførelsen af aktivt fravalg får flere borgere til at registrere deres holdning til organdonation i Donorregisteret, hvilket sikrer, at borgernes selvbestemmelsesret respekteres i langt højere grad, skriver Lasse Heidelbach. (arkivfoto)Foto: Manuel Balce Ceneta/AP/Ritzau Scanpix
Lasse Heidelbach
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I 2015 stiftede min hustru og jeg patientforeningen Organdonation – ja tak, efter at vores egen datter, Esther på to år, fik en ny lever, som reddede hendes liv.

Foreningen stiftede vi, fordi vi oplevede, at der blev gjort for lidt for at sikre organer til transplantation i Danmark. Og fordi vi erfarede, at mennesker, der lever med langvarig og livstruende sygdom som følge af organsvigt, udgør en overset patient- og pårørendegruppe, som er glemt af samfundet.

Tid til handling

Gennem de seneste ni år, har foreningen blandt andet arbejdet for at indføre aktivt fravalg i Danmark, lige som man gjort det med succes i 25 andre lande i Europa.

Temadebat

Ny temadebat: Hvordan gør vi lovgivning og rammer for organdonation mere tidssvarende?

Der er bred politisk enighed om, at rammerne for organdonation trænger til en grundig revision.

Men hvordan tager vi højde for både etiske dilemmaer og udviklingen i medicinsk teknologi?

Det spørger Altinget Etik og Tro relevante aktører om i denne temadebat.

Om Altingets temadebatter:

Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt, politisk nicheemne.

Alle indlæg er udelukkende udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Så er du mere end velkommen til at skrive til debatredaktør Henrik Rasch på [email protected].

Ved indførelsen af aktivt fravalg betragtes alle borgere som organdonorer fra myndighedsalderen, hvis man ikke selv har tilkendegivet sin holdning til organdonation. Har man ikke selv taget stilling til organdonation – så er det familien, som har det sidste ord – nøjagtigt som det er tilfældet i dag.

I 2015, var det kun 20 procent af danskerne som havde registeret deres holdning til organdonation i Donorregisteret. I dag lyder tallet på 28 procent, hvilket vidner om, at den nuværende indsats og organdonationsmodel med aktivt tilvalg er dumpet.

Statistik fra Dansk Center for Organdonation viser, at antallet af danskere, som venter på et nyt organ, gennem de seneste 15 år i gennemsnit har ligget på over 400 personer om året. Status quo er med andre ord en realitet. Det, mener vi ikke, er borgerne i et velfærdssamfund værdigt.

Og hvad endnu værre er, at politikerne, hver gang debatten blusser op, lover handling – for så at lade det blive ved snakken, hvilket uomtvisteligt har kostet mange danskere livet. Det er med andre ord tid til handling og på tide, at vi også indfører en ny organdonationsmodel i Danmark.

Farvet af fordomme

I 2018 stillede Organdonation – ja tak! det første borgerforslag om aktivt fravalg: Forslaget mødte massiv opbakning blandt danskerne og fik 61.348 underskrifter.  Desværre blev forslaget nedstemt i Folketinget med argumentet om, at man ikke ville tvinge danskerne til at være organdonorer.

Her blev vi klar over, at borgernes og politikernes viden om aktivt fravalg var mangelfuld og farvet af fordomme om, at man bliver ”statens ejendom” og tvinges til at være organdonor, når man indfører aktivt fravalg.

Læs også

Da disse udsagn intet har med virkeligheden at gøre, har vi siden 2019 mødtes adskillige gange med de fleste partier på Christiansborg og med Sundhedsstyrelsen for netop at sikre, at vores politikere i fremtiden træffer beslutninger ud fra et oplyst grundlag.

Faktum er nemlig, at når man indfører aktivt fravalg, så har familien fortsat det sidste ord, hvis deres afdøde pårørendes holdning til organdonation er ukendt – nøjagtigt som det er tilfældet i dag. Det vil sige, at der aldrig vil være tale om, at borgerne tvinges til at være organdonorer.

Denne gang håber vi virkelig, at "ulven kommer", og at politikerne skrider til handling og indfører aktivt fravalg.

Lasse Heidelbach
Stifter, adm. direktør, Organdonation – ja tak!

Stort flertal er for aktivt fravalg

Tværtimod får indførelsen af aktivt fravalg flere borgere til at registrere deres holdning til organdonation i Donorregisteret, hvilket sikrer, at borgernes selvbestemmelsesret respekteres i langt højere grad.

Jo flere borgere, der selv har tilkendegivet deres ønske i forhold til organdonation, jo færre gange står familien tilbage træffe beslutning om organdonation på vegne af deres afdøde pårørende.

At aktivt fravalg redder liv og sikrer borgernes selvbestemmelsesret bekræftes også af eksperter fra både England og Island, som deltog i en høring om aktivt fravalg på Christiansborg i 2022.

Meningsmålinger viser, at op mod 82 procent af danskerne mener, at vi bør indføre aktivt fravalg, og ifølge en artikel på Altinget, som henter data fra kandidattesten i forbindelse med folketingsvalget 2022, så er 63 procent af politikerne i det nuværende folketing for, at man i udgangspunktet er organdonor, når man fylder 18 år. Så hvad venter vi på?

I forbindelse med den seneste debat om aktivt fravalg, har såvel sundhedsministeren som flere sundhedsordførere tilkendegivet, at status quo ikke er en mulighed. Denne gang håber vi virkelig, at "ulven kommer", og at politikerne skrider til handling og indfører aktivt fravalg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lasse Heidelbach

Stifter og adm. direktør, Organdonation - ja tak!
Grafisk formidler med speciale i kommunikation (Nordjyllands Erhvervsakademi 2005)

0:000:00